Sidste feriedag. Temperatur 5,3 grader og det regner igen. Jeg har haft ferie i 4 uger og vi blev i Grønland pga Coronasituationen og fordi vi så ville være i Hytten. Det siger selv at man ikke kan bo i en Hytte som ikke eksisterer, og rejser internt i Grønland viste sig også hurtigt som en umulighed inden for perioden og inden for min økonomiske formåen. Der var absolut ingen ledige pladser på Sarfaq Ittuk (Kystskibet) (hverken mod nord eller syd) og et kort øjeblik overvejede jeg Air Greenland og en tur til Sydgrønland indtil jeg fandt ud af at første mulighed mellem Maniitsoq og Narsarsuaq var 20. juli med returrejse 2 dage senere for 25.000 kr. (og dertil kommer selvfølgelig overnatning og evt. yderligere transport). Ren galimatias. Senere fik vi så også for alvor Corona til Grønland og så blev det hele alligevel ligegyldigt pga rejseforbud mellem byerne. Men regnvejret. I min ferie har vi haft 2 x 4 dage med sol, et par enkelte tørre dage indimellem og så ellers bare regn, regn og atter regn...
fredag den 23. juli 2021
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar