Jul igen

Så blev det atter jul og derfor sender jeg min 18. julehilsen fra Grønland. Der skete et par gode ting i 2024. Vi adopterede Krista og vi fik endelig taget Hytten i brug. Resten er desværre mindre rosenrødt. Maniitsoq er en by under nedprioriteret afvikling og det er i sig selv ret trist at være i. Arbejdsmæssigt er jeg fortsat den eneste (reelt) fastansatte sygeplejerske på Maniitsoq Sundhedscenter. Og på trods af dette venter vi på 8. måned fortsat på ny overenskomst, som skal resultere i et væsentligt løft både løn- og fastholdelsesmæssigt. Det er den eneste måde man kan tiltrække og fastholde sygeplejersker på Kysten i Grønland (dvs. uden for Nuuk). Det er utroligt at dette ikke bliver prioriteret højere når budgetterne til korttidsvikarer eksploderer. Det er nu 8 år siden fastansatte sygeplejersker i Grønland sidst fik en egentlig lønforhøjelse.

Folkefest?

Så fik Nuuk sin internationale atlantlufthavn og der blev igen lovet guld-og-grønne-skove med billige flybilletter, kortere rejsetid, flere valgmuligheder og hvad ved jeg. Folkefest blev det kaldt. Men det holder selvfølgelig ikke stik. Kun for Nuuk og måske et par andre "vigtige" byer i Grønland - og senere selvfølgelig også for Ilulissat når de får deres egen internationale atlantlufthavn om et par år. Jeg har søgt og søgt og jeg er ikke stødt på noget som ligner en billigere billet til eller fra Maniitsoq. Snarere tværtimod. Samtidig er forbindelserne fra Maniitsoq til København reduceret fra 4 mulige rejsedage om ugen til nu kun 2 (den ene endda lørdag, som er en elendig rejsedag). De resterende rejsemuligheder kræver alle hotelovernatning i Nuuk og billige hoteller i Grønland er noneksisterende. Alle forbindelser i sommerperioden fra Maniitsoq til Billund og Aalborg kræver hotelovernatning i Nuuk. Dertil er rejsetiden til og fra Maniitsoq faktisk blevet forlænget eftersom vi stadig skal afsted fra Maniitsoq med et tidligt fly om morgenen den ene vej og retur med et sent fly fra Nuuk den anden. Dertil er selve atlantflyvetiden forøget fra 4 timer til 5 timer. En hjemrejse fra Københavnsområdet til Maniitsoq kan hurtigt løbe op i en omkring 18 timers rejse (med udgangspunkt i den første forbindelse fra Danmark til Maniitsoq i fredags hvor Dash 8'eren landede i Maniitsoq efter kl. 19). Det giver meget trætte børn. Lars Løkke og flere vigtige grønlandske politikere fløj med den første transatlantiske forbidelse til Nuuk i torsdags. Alle var begejstrede for den forkortede rejsetid og det blev fremhævet hvor hurtigt man nu kan sidde i sin egen stue hjemme i Nuuk og hvor langt ud i verden man kan nå på én og samme dag. Ingen reflekterede over hvad alt det her betyder for resten af landet når Nuuk begynder at høste alle konkurrencefordelene. Det er forvejen dyrt at bo i Grønland og Maniitsoq har gennemlevet en betydelige deroute gennem de seneste år. Det er lidt sørgeligt og det er så én ting. Personligt tilhører jeg også dem der ærger sig over at man nu lukker Kangerlussuaq som indgangen til Grønland. Jeg er overbevist om at jeg aldrig var blevet i Grønland i 17 år hvis jeg første gang var stået af et atlantfly i Nuuk. Men det er en helt anden og ganske ubetydelig historie i den store sammenhæng...