mandag den 2. december 2024

Folkefest?

Så fik Nuuk sin internationale atlantlufthavn og der blev igen lovet guld-og-grønne-skove med billige flybilletter, kortere rejsetid, flere valgmuligheder og hvad ved jeg. Folkefest blev det kaldt. Men det holder selvfølgelig ikke stik. Kun for Nuuk og måske et par andre "vigtige" byer i Grønland - og senere selvfølgelig også for Ilulissat når de får deres egen internationale atlantlufthavn om et par år. Jeg har søgt og søgt og jeg er ikke stødt på noget som ligner en billigere billet til eller fra Maniitsoq. Snarere tværtimod. Samtidig er forbindelserne fra Maniitsoq til København reduceret fra 4 mulige rejsedage om ugen til nu kun 2 (den ene endda lørdag, som er en elendig rejsedag). De resterende rejsemuligheder kræver alle hotelovernatning i Nuuk og billige hoteller i Grønland er noneksisterende. Alle forbindelser i sommerperioden fra Maniitsoq til Billund og Aalborg kræver hotelovernatning i Nuuk. Dertil er rejsetiden til og fra Maniitsoq faktisk blevet forlænget eftersom vi stadig skal afsted fra Maniitsoq med et tidligt fly om morgenen den ene vej og retur med et sent fly fra Nuuk den anden. Dertil er selve atlantflyvetiden forøget fra 4 timer til 5 timer. En hjemrejse fra Københavnsområdet til Maniitsoq kan hurtigt løbe op i en omkring 18 timers rejse (med udgangspunkt i den første forbindelse fra Danmark til Maniitsoq i fredags hvor Dash 8'eren landede i Maniitsoq efter kl. 19). Det giver meget trætte børn. Lars Løkke og flere vigtige grønlandske politikere fløj med den første transatlantiske forbidelse til Nuuk i torsdags. Alle var begejstrede for den forkortede rejsetid og det blev fremhævet hvor hurtigt man nu kan sidde i sin egen stue hjemme i Nuuk og hvor langt ud i verden man kan nå på én og samme dag. Ingen reflekterede over hvad alt det her betyder for resten af landet når Nuuk begynder at høste alle konkurrencefordelene. Det er forvejen dyrt at bo i Grønland og Maniitsoq har gennemlevet en betydelige deroute gennem de seneste år. Det er lidt sørgeligt og det er så én ting. Personligt tilhører jeg også dem der ærger sig over at man nu lukker Kangerlussuaq som indgangen til Grønland. Jeg er overbevist om at jeg aldrig var blevet i Grønland i 17 år hvis jeg første gang var stået af et atlantfly i Nuuk. Men det er en helt anden og ganske ubetydelig historie i den store sammenhæng...

Ingen kommentarer: