Paamiut

Så er vi nået til Paamiut. Har problemer med internet så dette kommer fra mobil og bliver ikke til mere nu...

Herfra er opdateret 24. juni med fotos af tåge (som prægede hele dagen), den nedlagte bygd Narsalik og billeder fra selve Paamiut by. Den 135 kilometer lange sejltur fra Arsuk til Paamiut bød også på et godt 40 kilometers uafbrudt stræk ude i det helt åbne. Et stykke jeg på forhånd havde set frem til med noget bange anelser. Heldigvis var vores 2½ dages ventetid i Arsuk velvalgt og derfor kunne vi sejle distancen under rimelige forhold. Men det var tydeligt at der ikke skal meget til før det kan blive særdeles ubehageligt i en mindre båd. Da vi så var igennem det åbne og troede vi kunne slappe lidt af blev vi istedet mødt af tyk tåge og gigantiske mængder isskosser og mindre isbjerge fra Sermilikfjorden godt 60 kilometer syd for Paamiut. Dette kræver sneglefart og er lidt som at finde rundt i en labyrint...

Arsuk

I går tog vi 187 km fra Narsaq til Arsuk. Vejrudsigten var god, men det endte selvfølgelig med en pæn blæsetur lige fra vi passerede udmundingen af Bredefjorden og hele vejen videre op ad indenskærsruten. Vigtigst nåede vi dog både Nyboes kanal og Qipisargo (?), som kun kan passeres ved højvande. Nu venter vi i silende regnvejr på en god vejrudsigt til turen mod Paamiut, men det bliver tidligst i morgen.

Opdateret 24. juni med fotos af Qassimiut, Nybroes kanal, bølgegang op mod Arsuk og et par billeder fra omegnen af Arsuk. Vi ankom den 16. kl. 20.30 og måtte vente på godt vejr indtil den 19. kl. 4 før vi kunne sejle videre mod Pammiut.

Farvel til Narsarsuaq

Så har vi uigenkaldeligt sagt farvel til Narsarsuaq og er påbegyndt vores 900 kilometers sejlfærd til Maniitsoq. I dag blev det dog kun til de første godt 50 kilometer til Narsaq. I morgen sejler vi afhængigt af vejrudsigten videre mod Arsuk hvor vi gerne skal fange højvandet ved Nyboes kanal sidst på eftermiddagen. Tak for billederne af vores afgang til min vikarafløser Jørgen, som jeg også lige fik udødeliggjort digitalt før vi drog afsted...

Sydens sidste vers

Så er containerne fyldte og Narsarsuaq synger på absolut sidste vers. Morgendagen står på en afsluttende vandretur med Michael, som er på besøg (og også fik sig sneget sig ind på fotoet her). Mandag skal der gøres rent og tirsdag sejler vi så nordpå...

Udbrændt og slut

Så sluttede 2 års meningsløshed i Narsarsuaq. 7 timers akut-mistet fridag blev det til i går og 3 timers overarbejde i dag. Og sådan har det været hele vejen igennem uden nogen nogensinde bemærkede det. Føler mig egentlig lidt som en brugt engangsserviet. Om et par dage står den så på nedpakning, derefter flytning og måske også lidt sommervejr og fritid før vi drager mod Maniitsoq i næste uge. Ser mest bare frem til at komme langt væk fra den bryske krævementalitet og håber så bare jeg kan genvinde drivkraften og troen på, at jeg igen kan gøre en lille positiv forskel...

Sidste arbejdsdag

I dag er min sidste arbejdsdag i Narsarsuaq. Billedet af undertegnede foran fjeldknolden Illerfissalik (1752 meter) er dog taget ved en tidligere lejlighed...

Nordbodalen i maj

Her lidt billeder fra en længere fjeldvandretur til Nordbodalen, som Johanne og jeg foretog i weekenden. Udgangspunktet var erfaringerne fra vores tur i juli sidste år (se her) og derfor var rygsækken pakket til overnatning med telt og mad. Vi fik parkeret båden inde ved Qingua i bunden af Tunulliarfikfjorden og brugte så en hulens masse tid på at passere flodmundingens mange forgreninger ved absolut lavvande og efterfølgende på at slæbe gummibåden langt og sikkert op på land. Da vi nåede Nordbodalen var skyerne regntunge og da vi nåede vores mål i bunden ved isbræen pissede det ned. Der var ikke så mange andre muligheder end at krybe hurtigt i soveposerne. Da vi vågnede næste morgen var regnen ophørt, men udsigten til mere fik os til at pakke hurtigt sammen. Lidt ærgerligt med tanke på hvor smukt der var sidste år i solskin - og også en noget hård omgang med 47 km med en ret tung rygsæk på ryggen i 2 gange 8 timer med stejl op- og nedstigning til 635 m højde. På hjemturen vendte regnen hurtigt tilbage. Længere oppe i dalen blev det til snefald og oppe i bjergpassagen var det ren vinter... Men på trods af ekstremt ømme skuldre/kraveben (og meget våde gummisko) var det alt i alt en god tur, som jeg er sikker på at vi vil huske tilbage på med glæde - og næste gang vi kaster os ud i noget lignende er jeg sikker på at vi er først i køen til godt vejr.

30 dage tilbage

Pinseweekenden bød på bådebroer og båd i vandet, og i dag fik vi også årets første sejltur. Desværre blæste det (som så ofte før) også lidt mere end rart er (11-13 m/s), og selvom vi fandt læ i Helikopterbugten i et par timer, måtte vi opgive at få Aka med hjem fra lammelæmningsweekendbesøg i Qassiarsuk, som var sejlturens egentlige formål. Men med en noget langhåret bølgegang var forholdene uegnede til både klippeanløb og landgang via anker/gummibåd og derfor måtte vi bare vende om. Ud over mit arbejde i almindelighed, er vinden i Narsarsuaq det jeg glæder mig mest til at komme væk fra når vi flytter om 30 dage fra i dag...

Højt at flyve, dybt at falde

Miraklernes tid i Narsarsuaq var kort. Som nævnt fik humøret i sidste uge et gigantisk løft, da vinterisen i Tunulliarfikfjorden pludselig forsvandt. Desværre blev glæden kort, da bifjorden, Qooqqut, i dagene efter tømte sin gigantiske ladning vinterskosser fra isbræen direkte ud i vores ende af Tunulliarfik. Nu er alle planer om bådebroer skrinlagt på ubestemt tid og kun en god storm kan ændre på dette...

945 meter

Tur i søndags til 945 meter (ifølge min gps) i Iterlaata Timaa på den anden side af Narsarsuaq elven. Det varme vejr har efterhånden givet god flodvandstand og det resulterede i oversvømmede gummistøvler på vores vadested. Resten af sommeren kræver derfor gummibåd eller lignende, og selvom vi kun har 42 dage tilbage i Sydgrønland regner jeg da med endnu et par elvpassager før vi smutter...