Rundtur

Fotos fra sejltur i stille vejr rundt om Maniitsoqøen og Hamborgerland sidste lørdag. I denne weekend kommer vi desværre ingen steder eftersom vi igen har snestorm...

Overblik

Vores nabolag set lidt fra oven...

Mågeæg

I dag var vi på udkig efter mågeæg, som kan findes på øer hvor der ikke er ræve. I vores søgen sejlede vi lidt længere ud end vi plejer og blev derved belønnet med hele 20 æg. Det er helt uden sammenligning vores nye rekord.

Nyt håb

Vi har nu heldigvis fået lovning på en ny Hytte. Men først skal den transporteres fra Danmark til Grønland, og så ud i fjeldet, og derefter skal den bygges. Det kommer til at tage lidt tid...

Chok

Dagen i dag udviklede sig desværre til noget af en lortedag. Vejret var skønt og vi tog på familiesejltur og endte selvfølgelig med at tjekke op på Hytten. Da vi kom ind i Tasiusaaq var der forventeligt spærreis, men vi kunne ikke få øje på Hytten. Derfor sejlede vi ud i sundet mod Hamborgerland og kom i land ad den vej. Da vi nåede Hytten blev vores værste anelser desværre bekræftet, idet vi fandt et fundament med gulv, men ingen Hytte. Enkelte vragdele lå spredt i terrænet (hovedparten er formentlig stadig begravet i sneen) og det eneste der var tilbage i selve Hytten var noget værktøj og en ildslukker med en afgnavet slange. Hvilken skuffelse. Vi nåede at bruge Hytten i weekenderne i godt 1 måned sidst på sæsonen sidste år. Den er bygget af håndværkere på deres anbefalinger og har samlet kostet et pænt 6 cifret beløb. Dertil har jeg brugt månedsvis gennem 2 somre på at rydde op efter den gamle Hytte. Og nu har vi ikke noget sted vi kan være sammen med Krista til sommer...

Søsat

Så kom båden både i vandet og senere på sin bådplads. Fik også sejlet en lille tur, men det var en lidt kølig og blæsende fornøjelse.

Kangaamiut

Kangaamiut og omegn i dag hvor tågen forblev i horisonten og gav plads til solskin. Fjeldet er dog ufremkommeligt, da de store mængder sne vi har fået (specielt den sidste måned) er uden den hårde skorpe man normalt kan gå på.

Tåge

Så er jeg et smut alene i Kangaamiut på forlænget weekendarbejdstur. Bådbroerne i Maniitsoq er stadig ikke klar og jeg er derfor sejlet med Sarfaq Ittuk (Kystskibet) istedet for i min egen pram. Både i dag og i går blev der ellers lovet flot solskinsvejr, men vi har kun fået tåge, som desværre nedsætter sneafsmetningsprocessen betydeligt og derved igen udsætter muligheden for at komme igang med vores udeliv...

Vendepunkt

Så er båden klar til den årlige søsætning. Nu mangler vi bare bådbroerne, som desværre er blevet forsinket efter vinterens store snefald. På positivsiden er temperaturene nu mest på den gode side af nul og den store afsmeltning er derfor i fuld gang...

Mere sne

Det vanvittige vejr fortsætter. I øjeblikket har vi den 4. eller 5. snestorm siden jeg kom hjem fra Danmark for 11 dage siden. Jeg har seriøst ondt i armene af skovleri (det er altid et projekt der strækker sig over flere dage) og desværre starter jeg forfra igen i morgen. Der er ingen forår i sigte. I næste uge lover vejrudsigterne igen tocifrede minusgrader.

Sne

Siden jeg kom hjem fra Danmark har vi bare fået sne, sne og mere sne. Vi er allerede nået et pænt stykke inde i april og det er bare u-fedt. Billerne er fra ryddet gangpassage i sygehusets atriumgård og siden begravede både bag Sukkertoppen Rør (hvor vores båd tidligere også har ligget).

Øv

Så blev det 1. april og vi har snestorm, som indtil videre har givet os en halv meter sne i nat og fortsætter ufortrødent resten af dagen. Det er ikke lige det man drømmer om på denne tid af året når man har sat næsen op efter lidt tidligt forår. Ellers er jeg tilbage i Grønland og i dag på min 4. af 6 dages coronakarantæne (jeg bliver først testet lørdag, ikke langfredag). Gilbert fik en fin lille bisættelsesceremoni på Søndermarkens Krematorium på Frederiksberg, men alt andet har desværre været en bureaukratisk bjergbestigning af værste skuffe. Rejsen til Danmark (med returrejsetilladelse til Grønland) var, som tidligere beskrevet, panden mod muren. Jeg ville gerne have set Gilbert en sidste gang i kisten før bisættelsen, men det skal gøres senest dagen før og derfor blev det for bøvlet tidsmæssigt eftersom jeg kom så sent. Skifteretten på Frederiksberg afviste (efter ellers at have lovet det modsatte og selvom Gilbert absolut ikke ejede andet end de penge han måske/måske-ikke havde stående på sin bankkonto) adgang til hans lejlighed. Så heller ikke her fik jeg sagt farvel. Ifølge personalet på boenheden hvor Gilbert boede havde han ellers samlet nogle tegninger og fotos, som han specifikt havde bedt om at jeg skulle have når han var død. Heller ikke det fik jeg. Nu har vi så også fået besked om, at boenheden tømmer hans lejlighed og sætter hans ting på loftet selvom hans søster, Yvonne, ville gennemgå hans ting med videoopkald til mig i Grønland. Men i forhold til Skifteretten sker der ikke noget før tidligst 15. april hvor de har meddelt, at de vil ringe mig op kl. 6 om morgenen (og ikke svaret på min forespørgsel om en senere tid). Det er bare øv, øv og atter øv. Fotoet er Gitte (min mor), Yvonne (Gilberts søster) og Pernille (min kusine) på Birkelunden, Søndermarkens Kirkegård, hvor vi lagde blomster og hvor urnen senere bliver nedsat.

Transit

Jeg fik mundtlig bekræftelse på min returrejsetilladelse og er nu i Kangerlussuaq hvor jeg skal vente lidt over et døgn på videre forbindelse til Danmark. Som det kan ses er jeg nu også med på Coronamoden og så er de heldige med supermange søde småfugle (Gråsiske) i Kangerlussuaq...

Død og Corona

Desværre er min rejse i forbindelse med min fars død og bisættelse ved at udvikle sig til en absurd farce pga Grønlands coronarestriktioner. Lige nu har jeg faktisk mest lyst til at sige rend mig et vist sted og så bare blive hjemme. Nu går der 11 dage og så får jeg ikke en gang set ham i kisten. Det er lykkes mig at få arrangeret en rejse til Danmark 23/3 (med afrejse til og overnatning i Kangerlussuaq 22/3) og så en returrejse til Grønland 29/3. Det vil sige 5 dage i Danmark til bisættelse, gennemgang af boet (?), coronatest, osv. Men så opstår der så problemer fordi man frit kan rejse ud af Grønland, men modsat skal have en særtilladselse for at kunne rejse til Grønland. Ingen kender tilsyneladende reglerne, ikke en gang coronasekretariatet her i Grønland - og det meste af dagen i dag har jeg derfor spillet ping-pong med dem uden at finde en løsning. Så hvis det ikke løser sig inden jeg går hjem fra arbejde i morgen så bliver jeg simpelthen hjemme for jeg vil ikke risikere at stå i Kastrup den 29/3 og så blive afvist ved flyet.
Fotoet er Gilbert som ung.

Farvel

Jeg siger farvel til min biologiske far, Gilbert Skole Andreasen, som døde på Frederiksberg i morges kl. 5.30. Jeg ønsker ham fred og vil savne ham...
18/3: Ifølge dødsattesten indtraf døden kl. 17.31 dansk tid, dvs om eftermiddagen og ikke om morgenen. Altså har jeg fået beskeden ret hurtigt...

Snescooter på vandsøen II

Dette er en slags fortsættelse af mit indlæg fra april 2020 - se her.
Snescooterne kører stadig over vores vandsø og vandet ender fortsat i vores maver. Der er dog sket en lille udvikling, nemlig at et af forbudsskiltene er blevet nedlagt. Nu ser man det ikke når man kører forbi, kun når man går...

Sol

Efter måneder i skygge rammer solens stråler nu igen vores hus. For en uges tid siden blev den nordvendte tagspids strejfet omkring middagstid (nederste foto) og i dag blev de sydvendte flader så pænt oplyst ved 11-tiden (øverste foto). Vores hus ligger, som det måske fremgår af nederste foto, gemt bag en stribe fjeldknolde svarende nogenlunde til solens bane fra solopgang til solnedgang. Når solens bane er lav (som i den mørke vintertid) får vi ikke sol. Når solen kommer højere op på himlen (i den lyse vintertid og hele sommeren) får vi sol.