Amitsuarssuk

Imens regnen styrter ned her i Maniitsoq er der blevet plads til lidt fotografier fra Amitsuarssuk. Billederne er godt nok fra denne tid sidste år, men det gør vist ikke den store forskel (som det kan ses var der også masser af myg). Amitsuarssuk er en relativt lille fjord omtrent 70 kilometers sejlads fra Maniitsoq, lige syd for den noget større Kangia-fjord. Den er kun mellem 200-500 meter bred, men skær sig alligevel omkring 10 kilometer ind i landet. I bunden udmunder en anseelig elv, som igen er forbundet til en række store søer inde i det grønlandske indland. Jeg fik vadet godt 5 km op til den første gigantiske sø, og selvom ørrederne af uforklarlige årsager ikke var meget for at bide fik jeg da alligevel et par stykker med hjem.

Ikamiut Kangerdluarssuat

Efter lange tider med tørt og godt sommervejr er regntiden nu indtråd på godt og ondt. Godt fordi regnen er tiltrængt for såvel fauna som flora, ondt fordi det ser ud til at fortsætte resten af min ferie. Om ikke andet giver dette sofatid til lidt skriveri på disse sider. Hmm... Billederne er snart et par uger gamle og stammer fra Ikamiut Kangerdluarssuat, en fjord lokaliseret en godt 30 kilometers sejltur stik nord for Maniitsoq. Jeg har passeret fjordmundingen et utal af gange (bl.a. på mine ture frem og tilbage til Kangaamiut), men har aldrig fået udforsket den nærmere. Fra mundingen pløjer den sig godt 20 km videre mod nord og ville fungere som en supergenvej til Evighedsfjorden for travle sightseeingturister hvis det ikke lige var for et par fjeldknolde, som kan ses i bunden af fjorden på det andet billede. I østsiden af bunden ligger også søen Taserssuaq, som er omkring 3,5 km lang/1 km bred og er forbundet til fjordvandet via en heftig kort elv. Søen er klemt inde imellem 4 fjeldtoppe med småbræer og højder mellem 1605-1755 meter. Planen var telt og hygge ved søen, men eftersom vi nådesløst blev bestormet og skambidt af horder af blodtørstige myg (eller rettere flere forskellige myggearter) valgte vi hurtigt bådflugten og fandt da også overnatning i knap så fjendtligsindede luftlag.

Sommerferie

I dag var sidste arbejdsdag før 3. ugers tiltrængt ferie, som jeg har tænkt mig at henlægge i den grønlandske fjeld- og fjordnatur om vejrguderne vil stå mig bi. Foreløbig er det strålende sommervejr, men det ser ud som om udsigterne ikke rigtigt kan bestemme sig for vådt eller tørt. Jeg krydser fingre for at det maksimalt bliver til lidt drypperier, da jeg endnu kun har haft én enkelt overnatning i båden og én enkelt overnatning i telt i år. Det er jo helt uacceptabelt. Billedet er fra en tur ind i bunden af Søndre Isortoq i juni.

Fisk

27 fjeldørreder af den fineste slags.

Trefingerurt

Trefingerurt eller sibbaldia procumbens. En lille, men relativt hyppig, gevækst i fjeldet i denne tid.

Arktisk perlemorfugl

Fik listet mig tæt på denne grønlandske sommerfugl, som altså hedder arktisk perlemorfugl på dansk og clossiana chariclea på latin. Ved ikke hvad den hedder på grønlandsk? Meget mere har jeg vist ikke at sige om den sag.

Kangerdluarssuk

Billeder fra sidste weekends tur til bunden af Kangerdluarssuk, som er en relativt lille fjord lige sydøst for Maniitsoq. I bunden ligger 2 navnløse elve - turen her er op langs den til venstre. Landkort indikerer at der skulle findes 2 søer, men det så jeg nu ikke noget til. Elvsletten slutter (eller begynder om man vil) med et enormt buldrende vandfald, som kan høres utallige kilometer væk. Ellers bød turen på både rensdyr, snehare og et utal af blomster - her eksemplificeret i et ikke helt udsprunget eksemplar af brand-troldurt og en arktisk alperose.

Sne-Anemone

Sne-anemoner (anemone richardsonii) fundet langt oppe af en af elvene i bunden af Kangerdluarssuk-fjorden i lørdags. Den sidste var vist fra Søndre Isortoq en lys julinat sidste år hvis jeg ikke husker helt forkert. Jeg har læst mig frem til at sne-anemonen oprindeligt stammer fra Nordamerika og er relativt sjælden i Grønland eftersom den kun findes udbredt mellem Nordre Isortoq (lige nord for Sisimiut) og Søndre Isortoq (lige syd for Maniitsoq).

Søsat

Endelig er båden i vandet, og selvom jeg skal på arbejde senere i dag og vejret heller ikke er helt på toppen, har jeg også fået sejlet mig en lille testtur. Efter 2 sæsoner konstant i vandet var båden sidste år blevet ret langsom på grund af langhåret algevækst under bunden. Til sidst kunne jeg maximum få den op omkring 23-24 knob. I dag sejlede jeg uden problemer 34 knob i bølgefrit vand nede ved Ataafjorden... Utroligt hvad en bundvask kan gøre.

Eksplosion

Den sidste uge har budt på dejligt solskinsvejr og derfor vælter blomster og andet godt nu op af jorden. Billederne her (rosenrod, tue-limurt, arktisk hønsetarm, fjeldpryd og kryblyng) er alle taget på en lille søndagsgåtur i fjeldet i går. Desværre slutter det gode vejr i løbet af de kommende dage, alligevel holder jeg selvfølgelig alle fingre krydsede for at båden kommer i vandet i denne uge...

Nyt tilbageslag

Rigelige mængder varme og sol er endelig nået til Grønland, og så er forruden endelig sat i båden. Denne kombination ville normalt sætte mig i en tilstand af eufori... Hvis det ikke lige var for endnu et tilbageslag. Et eller andet i motorens gearkasse skal udskiftes, men det kommer først på lager ca. midt i næste uge. Suk, suk og mere suk. Det andet billede viser fjeldet som det så ud for et par dage siden med masser af ufremkommelig blød sne i alle kløfter og dale. Dette giver garanti for våde fødder uanset fodtøj, men så længe man bevæger sig på fjeldtoppene går det fint.