onsdag den 30. maj 2012

Nyt tilbageslag

Rigelige mængder varme og sol er endelig nået til Grønland, og så er forruden endelig sat i båden. Denne kombination ville normalt sætte mig i en tilstand af eufori... Hvis det ikke lige var for endnu et tilbageslag. Et eller andet i motorens gearkasse skal udskiftes, men det kommer først på lager ca. midt i næste uge. Suk, suk og mere suk. Det andet billede viser fjeldet som det så ud for et par dage siden med masser af ufremkommelig blød sne i alle kløfter og dale. Dette giver garanti for våde fødder uanset fodtøj, men så længe man bevæger sig på fjeldtoppene går det fint.

Ingen kommentarer: