Nordbodalen i maj

Her lidt billeder fra en længere fjeldvandretur til Nordbodalen, som Johanne og jeg foretog i weekenden. Udgangspunktet var erfaringerne fra vores tur i juli sidste år (se her) og derfor var rygsækken pakket til overnatning med telt og mad. Vi fik parkeret båden inde ved Qingua i bunden af Tunulliarfikfjorden og brugte så en hulens masse tid på at passere flodmundingens mange forgreninger ved absolut lavvande og efterfølgende på at slæbe gummibåden langt og sikkert op på land. Da vi nåede Nordbodalen var skyerne regntunge og da vi nåede vores mål i bunden ved isbræen pissede det ned. Der var ikke så mange andre muligheder end at krybe hurtigt i soveposerne. Da vi vågnede næste morgen var regnen ophørt, men udsigten til mere fik os til at pakke hurtigt sammen. Lidt ærgerligt med tanke på hvor smukt der var sidste år i solskin - og også en noget hård omgang med 47 km med en ret tung rygsæk på ryggen i 2 gange 8 timer med stejl op- og nedstigning til 635 m højde. På hjemturen vendte regnen hurtigt tilbage. Længere oppe i dalen blev det til snefald og oppe i bjergpassagen var det ren vinter... Men på trods af ekstremt ømme skuldre/kraveben (og meget våde gummisko) var det alt i alt en god tur, som jeg er sikker på at vi vil huske tilbage på med glæde - og næste gang vi kaster os ud i noget lignende er jeg sikker på at vi er først i køen til godt vejr.

30 dage tilbage

Pinseweekenden bød på bådebroer og båd i vandet, og i dag fik vi også årets første sejltur. Desværre blæste det (som så ofte før) også lidt mere end rart er (11-13 m/s), og selvom vi fandt læ i Helikopterbugten i et par timer, måtte vi opgive at få Aka med hjem fra lammelæmningsweekendbesøg i Qassiarsuk, som var sejlturens egentlige formål. Men med en noget langhåret bølgegang var forholdene uegnede til både klippeanløb og landgang via anker/gummibåd og derfor måtte vi bare vende om. Ud over mit arbejde i almindelighed, er vinden i Narsarsuaq det jeg glæder mig mest til at komme væk fra når vi flytter om 30 dage fra i dag...

Højt at flyve, dybt at falde

Miraklernes tid i Narsarsuaq var kort. Som nævnt fik humøret i sidste uge et gigantisk løft, da vinterisen i Tunulliarfikfjorden pludselig forsvandt. Desværre blev glæden kort, da bifjorden, Qooqqut, i dagene efter tømte sin gigantiske ladning vinterskosser fra isbræen direkte ud i vores ende af Tunulliarfik. Nu er alle planer om bådebroer skrinlagt på ubestemt tid og kun en god storm kan ændre på dette...

945 meter

Tur i søndags til 945 meter (ifølge min gps) i Iterlaata Timaa på den anden side af Narsarsuaq elven. Det varme vejr har efterhånden givet god flodvandstand og det resulterede i oversvømmede gummistøvler på vores vadested. Resten af sommeren kræver derfor gummibåd eller lignende, og selvom vi kun har 42 dage tilbage i Sydgrønland regner jeg da med endnu et par elvpassager før vi smutter...

Små mirakler

I morges vågnede vi op til forårets bedste overraskelse, da fjordisen, som ved et lille mirakel (og med lidt vind), pludselig var pist forsvundet. Det giver håb om snarlige sejlture, og også, at vi kan sejle når vi flytter til Maniitsoq 16. juni. Apropos positive vejrfænomener nåede Narsarsuaq i forgårs også op på 18,9 grader. Det skulle være ny grønlandsk varmerekord for april...

970 meter igen

Søndagstur i Mellemlandet til først 930 meter helt ude ved Qooqqutfjorden og efterfølgende en højere knold på 970 meter lidt længere inde (og faktisk yderligere en top ud mod Tunulliarfikfjorden, som jeg ikke lige har højden på). De 970 meter besøgte sig også i slutningen af juni sidste år (her) hvor der var væsentlig mere sne end der er nu i april i år. Temperaturen søndag sneg sig lige op over de 10 grader og det er perfekt til sådan en slags tur. For første i 7 måneder lod jeg salonriflen blive hjemme og det resulterede selvfølgelig i 6 rype- og 2 sneharobservationer.

Tidligt ude

Langfredag bød desværre ikke på forventet solskin, og med lave morgenskyer med ledsagende tåge måtte vi aflyse vores planlagte fjeldtur op til 970 meters højde. Alligevel blev det en herlig dag med hele 9,4 graders behagelig varme. Denne mildhed fik åbenbart også årets første purpur-stenbræk til at kigge frem mellem stenene - mere end én måned tidligere end sidste år på nøjagtigt samme sted. Det er definitivt min tidligste blomsterobservation i Grønland...

Nedtælling

Om 57 dage er det slut med Narsarsuaq. Desværre præger fjordisen stadig vores del af Tunulliarfikfjorden (og selvfølgelig som det eneste sted i Sydgrønland). På dette nylige billede er isen dog opbrudt af et af Arktisk Kommandos store skibe nede ved havnen. Håbet er, at isen snarest helt forsvinder. Og så er planen, at vi 16. juni stille og roligt sejler de 878 kilometer til Maniitsoq i vores egen båd...

Langsøndag

Søndag med 10-timers fjeldtur til Qooqqup Sermia med både længe ventet jagtheld og forårstegn...

Åbning

Den fortsat isbelagte Tunulliarfikfjord fra cirka 470 meter på en mild, diset og delvist regnvåd søndag i går. Indtil regnen kom var det faktisk dejligt selvom sneen i fjeldet var både tung og våd. I dag har været helt forrygende med høj solskin og nærmest sommeragtig varme. Det fik jeg dog ikke dokumenteret. Solen og varmen har fået sneen til at smelte i lyntempo og vandfald i varierende størrelser fra fjeldsiderne er aftenens helt dominerende lyd i Narsarsuaq. Udsigten for de kommende dage lover mere af det samme og derfor er min næse for den kommende weekend nu for alvor sat op til gennemførelse af min ellers aflyste vandretur henover Mellemlandet til udsigten over Qooqqutfjordens isbræ...