tirsdag den 4. marts 2008

God morgen og farvel

I dag har jeg fridag efter forlænget og fortravlet arbejdsweekend og så vågner man selvfølgelig før en vis skummel herre får sko på... Heldigvis får man på den måde solopgangen med og den var for lidt siden ligeså flot som den er på de fleste andre stille dage - og det er heldigvis dem der er flest af (ikke alt det der evindelige blæsevejr som i Danmark). Billederne er fra minutterne før solen brager igennem kl. 07.48 og flyet, som jeg går ud fra er på vej til Kangerlussuaq med Michael på hjemrejse til Danmark er taget kl. 07.53 - går ud fra at han har lagt mærke til solopgangen ovre på hans højre side. Da Michael af uforståelige årsager ikke fandt det nødvendigt at sige farvel vil jeg lige benytte lejligheden her!?





3 kommentarer:

Flemming sagde ...

Ja.... Han var ikke meget for det der med at sige farvel, så han ville helst lave "snigeren". Så undgår man også de vilde afskedsscener ;-)

Michael sagde ...

Hej Mikkeli
Du må da kende mig godt nok til at vide at farvel det ikke er noget jeg er så meget til.
Du må da også kende min %"#¤"/& mobiltelefon godt nok til at vide at man kan tale i den ca 3 sek og så er batteriet fladt... Så jeg kunne ikke ringe - var det iøvrigt dig der ringede på et tidspunkt lidt før middag?? Der var den helt flad, jeg kunne ikke engang tage telefonen.
- hvad kan jeg sige? Jeg er arbejdsløs, jeg har ikke råd til sådan nogle fine ting som mobiltelefoner osv.
:O)

Mikkel Ege Hübsch sagde ...

Joh men farvel er jo meget mere end det og kan have væsentlig forskellig betydning fra person til person... Det kan være et behov (eller ikke-behov) for en enkelt person, nemlig personen som siger farvel - men har (eller kan i hvert fald have det) også betydning for den eller dem som bliver tilbage. Et farvel er heller ikke nødvendigvis kun det lille øjeblik hvor man rækker hånden frem og bagefter forsvinder væk, men også tiden som fører op til! Personligt er jeg i dette tilfælde ærlig talt lidt skuffet over begge - både at der ikke konkret bliver sagt farvel, men mindst ligeså meget at man ikke blev inviteret med til eller informeret om andre begivenheder, som i dette tilfælde jo også er en del af farvellet! Deslige, eftersom jeg åbenbart ikke skulle være en del af førnævnte, ville jeg nok have fundet det rimeligt naturligt hvis der på et eller andet tidspunkt i løbet af weekenden eller mandag var blevet banket på min dør - eller, eftersom jeg jo var på arbejde i dagstimerne, på afdelingen...