Utydeligt og gråt

Vinterens mørkeste dag er for længst passeret, men der ingen tegn på opklaring her i Maniitsoq. Det er bare den ene sure blæsende vinterdag efter den anden og desværre bliver det ved og ved og ved. Min sidste lidt længere gåtur var i november og desværre er vi nok ikke nået halvvejs igennem. To ting kan man dog glæde sig over; 1) at man i det mindste ikke lider af vinterdepression, 2) at det trods alt nu kun bliver lysere. Det første billede illustrerer på glimrende vis denne vejrsituation. Det andet illustrerer at alderen så småt også sætter sine spor. I et stykke tid har jeg af og til lånt Johannes læsebriller når skriften bliver meget lille, men nu har jeg taget skridtet fuldt ud og investeret i mit helt eget læsesæt til 20 kr. i Pisattat.