mandag den 6. februar 2017
Ny luft
Weekenden bød endelig på vinterens første dag på ski. Skiløb bliver nok lidt upræcist når topografien stort set kun er til sidelæns op- og nedstigning. Men jeg kan faktisk godt lide det når det bliver lidt hårdt og jeg formår på en eller anden måde at blive på benede det meste af tiden. Herligt at få brændt lidt krudt af igen efter et par meget mørke måneder. At fjeldet på denne årstid desværre også fungerer som en gigantisk legeplads for snescootere er dog lidt ærgerligt. De kører uden regler på kryds og tværs og op og ned af stejle skråninger og tilbage igen, og igen, og igen, og igen. De støjer og de stinker - og skræmmer alle dyrene væk. Indtil videre er (mindst) 2 personer døde under snescooterkørsel i Grønland i denne vinter - og med det jeg så i weekenden ville jeg ikke blive forbavset hvis det sker igen. Ugens anden gode nyhed er at vi skal på ferie i Danmark i april. Det er 2 år siden sidst.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar