Tiderne ændrer sig

Blev i morges vækket af et krydstogtskib, som pludselig sejlede redningsbåde fyldt med orange turister forbi vores Hytte og ind til Inugsuit Taserssuat-søen. Det har jeg ikke oplevet før. Jeg talte første ryk til 12 både og andet ryk til 3. Første ryk gik alle i land ved vandfaldet og videre op til søen. Andet ryk cruisede lidt tilfældigt rundt uden at gå i land. Der var omkring 10 personer i hver båd. Bådene sejlede tomme retur til krydstogtskibet og vendte så tilbage for at sejle retur. Så alt i alt var det vel omkring 40 sejlture. De orange prikker kunne fra vores Hytte ses i det fjerne, som myrer i en myretue, bevægende sig op af fjeldsiden. Bådene i andet ryk havde en lidt anden adfærd. De sejlede tættere på vores Hytte og en af dem sejlede endda direkte imod vores Hytte (jeg forberedte mig til min forbløffelse på at tage imod dem), men pludselig 30-40 meter fra land ændrede den kurs og fortsatte langs land og væk. Vi var åbenbart spændende eller også var vi det netop ikke. Det jeg elsker ved fjeldet i Grønland er kombinationen af stilhed og ensomhed, som er helt enestående og den primære grund til at jeg er blevet boende i 18 år. Denne følelse er også grunden til at vi har erhvervet os vores Hytte. Sjovt nok var min aller første oplevelse af netop denne stil- og ensomhed netop en tur til Inugsuit Taserssuat-søen (tak Tobias), hvor jeg lånte en gummibåd og sejlede alene i land imens de andre fiskede. Jeg havde kun været i Maniitsoq i et par dage. Det var mindblowing og søen levede den solskinsdag til fulde op til sit kaldenavn - den blå sø. Jeg var helt alene og det var bare fantastisk. De sidste par gange jeg er gået derover fra Hytten (ca. 8 km frem og tilbage) har der ligget kajakker 2 forskellige steder og der er også blevet sat bord og bænke op. Det giver modstridende følelser. Efter i dag vil jeg aldrig genfinde følelserne, blot erindre mylderet af orange myrer. Grønland vil gerne have turister og det er fuldt forståeligt, men det er ærgerligt når de fantastiske steder forsvinder fra os der faktisk bor her...