Innajuattoq & Eqalugaarniarfik

Her billeder fra 3. og 4. etape på vores Arctic Circle Trail-tur. Først 19,9 km fra hytten ved Nerumaq til Innajuattoq. Her sluttede vi igen dagen af med en elvpassage og var heldige at finde én af 2 hytter på stedet tom. Næste dag bød på 22,2 km videre til Eqalugaarniarfik, men da vi ikke kunne finde drikkevand ved hytten valgte vi at fortsætte. Først forsøgte vi at finde frem til en beskrevet kilde, som vi desværre ikke kunne lokalisere, og derfor fortsatte vi videre ned til Ole’s Lakseelv (som heller ikke kan anbefales til drikkevand, da den har en grim smag af silt). Her overnattede vi så ved bredden i vores mikroskopiske 2-mands-telt i et sandt inferno af myg. Ikke helt sjovt. Teltet har plads til 2 liggende personer, men er helt uden plads til hverken rygsække eller til bare at sidde op og spise sin mad. Heldigvis fik vi ikke regn på turen for så havde vi været på spanden. Næste gang bliver dette telt udskiftet med et 3-mands med rummelig apsis, også selvom det vejer et kilo mere. Det er simpelthen et must. Et sted på denne etape fik jeg på en eller anden måde også delvist ødelagt mit kamera. Det fotograferer, men flere knapper har fået et tryk så de ikke kan bruges. Samtidig fik kameraet på en eller anden måde også sat sig på højeste iso og derved var alle fotografier herefter ødelagte. Indtil jeg opdagede det et par dage senere...

Kangerluarsuk Tulleq & Nerumaq

Hermed en samling billeder fra de 2 første etaper af vores Arctic Circle Trail vandretur. Først 22,6 km fra Sisimiut til Kangerluarsuk Tulleq og derfra 17,5 km videre til Nerumaq. Vi ankom til Sisimiut med Sarfaq Ittuk (Kystskibet) lørdag aften kl. 19 (7/7) og via en hurtig sidste optankning i et supermarked drog vi af sted. Aftenen før vi forlod Maniitsoq vejede Johannes rygsæk 13,5 kg og min 18,5 kg. Dertil skal nok lægges yderligere et par kg i hver. Første plan var at slå telt op et par km uden for Sisimiut, men vi valgte i stedet, at gå hele vejen til den første hytte ved Kangerluarsuk Tulleq i et stræk. En sumpet og våd tur med mange højdemeter og våd sne - og formentlig hele turens hårdeste etape. I hvert fald var fødderne allerede godt ømme, da vi kom i seng ved 5-tiden om morgen. Efter lidt søvn og restitution forlod vi Kangerluarsuk Tulleq kl. 14 søndag og nåede frem til næste hytte ved Nerumaq omkring kl. 21.30. Desværre måtte vi så bruge en ekstra times tid på at finde den bedste vej over elven - et mønster der gentog sig ved alle de første hytter, idet vi kom fra Sisimiut, og altså ikke fra Kangerlussuaq, som alle beskrivelser, varder og altså elve tager udgangspunkt i. Lidt frustrerende når det absolut eneste man ser frem til er at komme af med rygsækken. De 2 første etaper hér var generelt meget sumpede og derfor var vandrestøvler og fødder konstant våde. Og beklageligvis hjalp plastikposer i støvlerne heller ikke. Men ud over disse første 2 dage lykkedes det mig faktisk at holde fødderne tørre på hele resten af turen.

Arctic Circle Trail

Så er Johanne og jeg hjemvendt til Maniitsoq efter 160 kilometers vandring mellem Sisimiut og Kangarlussuaq ad Arctic Circle Trail. Turen var egentlig planlagt til 9 dage, men vi endte med kun, at bruge 7 døgn. Herefter måtte vi vente 3 dage på et fly hjem til Maniitsoq, og yderligere 1 døgn i Nuuk, da vejrforholdene ikke var til landing i Maniitsoq, da vi fløj hen over. Vores fulde gps-rute kan ses på Google Maps (se ned). Fotografiet er vores ankomst til Sisimiut med Sarfaq Ittuk (Kystskibet) kort før vi startede gåturen. Flere fotografier følger i et snarligt indlæg...

Amasatter

Jeg har den sidste uges tid været småsyg med en særdeles sejlivet forkølelse. Det er selvfølgelig ærgerligt når man nu havde planlagt at skulle nyde friheden med udeaktivitet, men med det fortsat kolde vejr i Grønland (og derved også fortsat dyb sne i fjeldet), er det alligevel meningsløst. Uagtet helbredsrisikoen tog vi i går på en lille familiesejltur, og godt for det, for her stødte vi på en helt vanvittig guldåre af amasatter (lodder). Vi fangede en del amasatter (dog færre og under lidt andre omstændigheder) i Sydgrønland, men i går var første gang i Maniitsoq. Nu har vi lært hvad vi skal lede efter i fremtiden og så smager de godt vendt i mel, salt og peber og stegt på panden. De spises alt inklusive. Læs mere her.

Uendeligt

Vinteren fortsætter. I skrivende stund har vi -2,9°C og er nået et par dage ind i juni...

Orlov & ferie

Så er sidste arbejdsdag veloverstået og forude ligger hele 3 måneder hvor jeg kan gøre hvad jeg har lyst til. Under forudsætning af vejret selvfølgelig. Danmark har hedebølge og rekordtemperaturer for maj. I Maniitsoq har vi ualmindeligt køligt vejr med temperaturer, som kun akkurat kryber op over frysepunktet. I dag har vi således haft en vekslende blanding af sjap, sne og regn oven i et forfærdeligt blæsevejr. I morgen er det så juni og det må vel blive godt vejr på et tidspunkt...

11 dage til sommer

For 2 dage siden fik vi så endelig sejlet årets første tur. Vejret var for så vidt dejligt med strålende solskin, men det blev alligevel en noget kold fornøjelse, da det blæste op og temperaturerne stadig ligger på den negative side af frysepunktet. Der var ingen torsk der bed og det var åbenbart også for tidligt til mågeæg. Og man kan stadig heller ikke rigtigt gå i land, da det er ufremkommeligt pga dyb sne overalt. Vi så en del trækkende gæs og en enkelt sælunge, som sandsynligvis havde mistet sin mor. I dag er der 11 dage til sommer.

17 dage til sommer

Endelig lidt godt nyt fra Maniitsoq. I dag kom båden i vandet og om et par dage står den på 3 fridage henover Pinsen. Som det ser ud i dag er vejrudsigten god med både solskin, sparsom vind og forholdsvis behagelige temperaturer omkring (og på begge sider af) frysepunktet.

24 dage til sommer

I går havde vi mellem minus 5 og minus 10 grader. I dag har vi haft mellem minus 5 og minus 7. Men solen skinner. I morgen er der så 24 dage til sommer. Fotoet er vores 2 kajakker, som venter på bedre tider under trange forhold i Thomas' pulterrum (de kan ikke være i vores eget).

27 dage til sommer

Efter en 2-dages tur til Atammik er jeg nu tilbage i Maniisoq. Ifølge kalenderen er der i dag kun 27 dage til sommer. Men desværre fortsætter vinteren ufortrødent og helt uden øje for dato. Det resulterede i nat i endnu en snestorm og samtidig i vinterens (måske) største enkelte snefald. Således vågnede vi i morges op til et 1½ meters monster af en snedrive uden for vores dør. Det er ganske enkelt deprimerende.

I Atammik

Jeg er i skrivende stund på en lille arbejdstur i Atammik (bygden med 190 indbyggere godt 90 km syd for Maniitsoq). Jeg kom i går og skal hjem i morgen. I dag har vi så haft 6-7 minusgrader og så har den ellers stået på snestorm det meste af dagen. Billedet viser en ældre dame, som kæmper sig afsted mod vinden. Nu til aften er det dog heldigvis klaret lidt op. Denne vejrtype har vi haft uafbrudt siden jeg sidst skrev på disse sider for 6 dage siden. Og om 30 dage er det så sommer...

Tanker om forår

Foråret i Maniitsoq lader som sædvanlig vente på sig. Jeg havde for én gangs skyld ellers set frem til et tidligt forår (og måske endda til at få båden i vandet i april). Men sådan er det selvfølgelig ikke gået. Som det kan ses på billederne har vi i dag, på Store Bededag, fået en ordentlig omgang sne. Og nu venter vi endnu et læs i nat.

Efter 8 måneders vinter er det ikke lige det man har mest lyst til på en ekstra fridag. På det eksistentialistiske plan tænker jeg mere og mere, at livet her i Grønland er lidt meningsløst og bare fordufter ud i den blå luft. Man arbejder sin røv i laser, men de dyre leve- og rejseomkostninger gør, at man ikke bare lige kan tage på en smutrejse til Danmark eller varmere lande. I hvert fald ikke når der skal betales for en hel familie. Så har man lige juni, juli og august tilbage til, at opleve alle de ting, der gør, at man kan holde til endnu en vinter. Jeg er ærlig talt ikke sikker på, at det er meningen med livet. Og med det nuværende politiske klima i Grønland (dvs. den hadefulde tone over for danskere og andre ikke-grønlændere i Grønland og den generelle utopiske tankegang, som vi igen oplevede ved det netop overståede valg) nærmer tiden sig måske hvor man seriøst skal til, at overveje hvad man vil med resten af sit arbejds- og aktive liv. I år har jeg faktisk 3 måneders sommerferie. 2 måneders orlov kombineret med 1 måneds ferie. Fra 1. juni til 31. august. Det er et tiltrængt afbræk og her skal der først og fremmest sejles i den store båd og i mine 2 nye plastikkajakker. Og så er det Johannes og min tanke, at gå de ca. 162 km fra Sisimiut til Kangerlussuaq (Arctic Cicle Trail), og måske også fra Nuuk til Kapisillit. Nu må vi se hvad der sker. Jeg kunne også tænke mig, at skyde en moskusokse oppe ved Kangerlussuaq i år.