Troubadur

Desværre har foråret endnu ikke indfundet sig i Maniitsoq (eller i Nuuk hvor jeg indtil for nogle dage siden har befundet mig i en uges tid) og vi må derfor fortsat trækkes med snefald og evindelige frostgrader. Et plaster på såret er snespurvenes håbefulde kvidren om sommer - strofer som næsten kan høres igennem fotografiet af denne stolte troubadur...

Lige en ørn i forbifarten

UFO og snespurv

Vågnede for et par timer siden til synet af dette uidentificerede flydende objekt. Jeg troede først det var en mystisk forladt kajak og bevægede mig derfor prompte over til vinduet for nærmere udforskning... I samme nu fløj årets første snespurv (for mit vedkommende) hen over jorden (dvs. sneen) i sin sort-hvide fjerdragt og forsvandt så om bag huset før jeg kunne nå mit kamera. Foråret har ellers ladt vente lidt på sig så det er et stort øjeblik. I dag er det hele 5 plusgrader her til formiddag, desværre er prognosen for de kommende dage ikke god. Det vigtigste for mig nu er sol så vi kan få smeltet sneen... UFO'en var noget is med et par måger.

Sol og fodsjap

Som de fleste andre steder i den vestlige verden er urene nu indstillet til sommertid i Maniitsoq. Dette kostede desværre en times nattesøvn til morgenvagten i søndags. Til gengæld er aftenerne, som ved et trylleslag, blevet lange og lyse, og pludselig ses solen ved at kigge op, ikke hen. Hvis jeg var i Danmark ville jeg nok ikke være begejstret for fodsjap (som fotograferet ved en lille gåtur for lidt siden), men her i Maniitsoq tager jeg det som et definitivt tegn på forårets komme... Skønt! Man kunne fristes til at antage at DMI's vejrudsigt for i morgen er en aprilsnar - jeg krydser dog fingre og tror på at den er god nok (må hellere finde gummistøvlerne frem)! Det sidste billede har intet med dette at gøre, det er et panorama taget for et par uger siden et stykke nede bag lufthavnen ved indgangen til Sarfat.

Selvportrætter?

Morgenørn

Morgenørn, som altså også er en morgenravn, på udkik efter morgenmad for få minutter siden.

Havørn med isnæb

Mens jeg venter på foråret og den første snespurv er her endnu en havørn fotograferet ved 2 forskellige lejligheder for små 14 dage siden. Dagen var 4. marts og det var årets mest fantastiske havørnedag på godt og på ondt - men på naturens egne præmisser ikke mindst. En stribe ænder som måtte lade livet og der blev taget for sig i et stort ædegilde nede på isen. På et tidspunkt var hele 5 havørne i karambolage med et par fodboldhold ravne om én eneste edderfugl. Denne stakkel måtte, lige uden for mit vindue, lide den tort at blive gnasket i levende live i et fast greb af et par kæmpemæssige ørneklør. Jeg har et hav af billeder liggende, som jeg endnu ikke har haft tid til at kigge ordentligt igennem. Disse, af en lidt småvrissen havørn med tydeligt isbelagt næb og pandelokker og gruopvækkende stirrende øjne, er nogen af dem...

Isvinter

Havet uden om Maniitsoq har nu i en 4-5 dage været mere eller mindre helfrossent. Det betyder at fangerne ikke kan komme ud med deres både, og i stedet søger folk ud på isen for at fange fisk eller sagesløse edderfugle (dvs. dem som ikke er i stand til følge sine artsfæller længere ud). Edderfuglene er dog blevet sjældne i byens umiddelbare periferi og derfor ses havørnene nu også mest blot siddende som en lille prik langt ude på isen eller flyvende i denne tætte horisont. Jeg har stadig nogle gode ørnebilleder i vente, men i dag vil jeg nøjes med et par billeder af andre motiver taget i dag...

Lidt ældre havørn

Endnu en stribe dagsfriske billeder af en af de lokale havørne. Jeg har lige læst noget om aldersidentifiHell, Blond, Chiarakation hos denne prægtige fugl og vil derved byde ind med at denne er et sted mellem 3-6 år. 3-4 år på basis af det næsten gule næb, 5-6 år på basis af den relativt lyse gul-brune iris. Ellers er mange af de havørne man ser i og ved Maniitsoq både mørke i næb såvel som i iris - og derfor væsentligt yngre. I dag drog jeg en kort tur ud i fjeldet og der oplevede denne ørn cirkulerende rundt lige over hovedet på mig i måske 5 minutter... Mødet blev som sædvanlig afbrudt af en irriterende ravn, men det var i dette tilfælde nu også meget interessant. I starten da jeg kom til Grønland anså jeg ravnen som en sympatisk og finurlig fugl, men denne positive holdning har gennem den seneste tid ændret sig til noget nær antiparti. Den primære grund til dette er, at ravnene på ubehageligste vis går i flæsket på sagesløse og afkræftede edderfugle. Det er ærlig talt ubehageligt at beskue og jeg har derfor også set mig nødsaget til at jage dem væk via snebolde kastet fra mit stuevindue ved et par lejligheder. Ravne er heldigvis meget nervøst anlagt når det gælder mennesker og derved altså lette at skræmme. Som det fremgår af billederne her er ravnenes respekt for havørne ikke helt den samme.