Pukkellaks

Fik forleden en pukkellaks foræret af en kollega, der er gift med en fanger, som havde fået én i sit garn. Pukkellaksen er en nyere invasiv fiskeart i de grønlandske farvande, som med tiltagende hyppighed nu dukker op i folks ørred- og laksegarn. Det kan man læse mere om her. Pukkellaksen genkendes nemt ved dens sorte pletter på halefinnen og en større eller mindre pukkel på ryggen. Den er mindre end atlanterhavs laksen. Den har meget skarpe tænder, som også sidder på spidsen af tungen. Spisemæssigt minder den mest om fjeldørred, men med kolossalt mange ben, hvilket for mig gjorde spiseoplevelsen mindre god.

Kangaamiut Kangerluarsuat

Sejltur til bunden af Kangaamiut Kangerluarsuat, som er en mindre fjord (ca. 22 km lang) lige nordøst for Kangaamiut. Bunden af fjorden hedder Ilorlersuaq (det inderste). Her spærrer en isbræ vejen til Evighedsfjorden, som ligger lige (dvs 4,5 km) på den anden side.

Ny bil og mere regn

Fik i dag mit livs første bil - en Suzuki Ignis med 4-hjulstræk. Jeg har været seriøst træt af vedvarende slæbeture med barn, bagage og varer til og fra byen og nu er det altså slut. En ting er slæbeture i godt vejr, noget andet er slæbeture i dårligt vejr. Sommeren i Maniitsoq har været absurd med regn og lave temperaturer. Juni og juli var sammen de vådest målte måneder nogensinde på vores breddegrader og august fortsætter i præcis samme rille - bare lørdag i den kommende weekend ser vi frem til 110 mm regn.

Hyttenyt

Efter 3 måneders stilstand er der igen nedslående nyt om Hyttegenopbygningen. Grundet Coronakrisen og generel materialemangel i Danmark er Hytten i restordre med op til 9 måneders leveringstid. Byggefirmaet heroppe kan således ikke komme i gang med byggeriet og vi må igen væbne os med tålmodighed og håbe på næste sommer...

Tasersuaq

Billeder fra Tasersuaq-søen i Ikkamiut Kangerluarsuat-fjorden i søndags på en af de 3 dage vi har haft 16 grader denne sommer. Søen er lidt mere end 4 km lang og 1,3 km bred og er kun passabel i nordsiden fordi en fjeldknold på 1755 meter med isbræer gør sydsiden ufremkommelig. Terrænet skråner ned mod søen og er fyldt med stenskred og løse sten - og det kræver koncentreret opmærksomhed på hvor fødderne bliver sat. Jeg har besøgt søen mange gange gennem årene, men tidligere kun omkring den korte elv, som løber ud i fjorden.

Regnferie

Sidste feriedag. Temperatur 5,3 grader og det regner igen. Jeg har haft ferie i 4 uger og vi blev i Grønland pga Coronasituationen og fordi vi så ville være i Hytten. Det siger selv at man ikke kan bo i en Hytte som ikke eksisterer, og rejser internt i Grønland viste sig også hurtigt som en umulighed inden for perioden og inden for min økonomiske formåen. Der var absolut ingen ledige pladser på Sarfaq Ittuk (Kystskibet) (hverken mod nord eller syd) og et kort øjeblik overvejede jeg Air Greenland og en tur til Sydgrønland indtil jeg fandt ud af at første mulighed mellem Maniitsoq og Narsarsuaq var 20. juli med returrejse 2 dage senere for 25.000 kr. (og dertil kommer selvfølgelig overnatning og evt. yderligere transport). Ren galimatias. Senere fik vi så også for alvor Corona til Grønland og så blev det hele alligevel ligegyldigt pga rejseforbud mellem byerne. Men regnvejret. I min ferie har vi haft 2 x 4 dage med sol, et par enkelte tørre dage indimellem og så ellers bare regn, regn og atter regn...

Et par ord

På trods af en absurd dårlig sommer (med regn og en enkelt maksimumtemperatur på 16 grader) fortsætter naturen ufortrødent sin ubønhørlige årstidsgang. Fjeldet er nu det sædvanlige vanvid af myg og de brune nuancer i det grønne bliver tydeligere. Snart står en ny lang vinter for døren. Jeg har 3 dage tilbage af min ferie og vejrudsigterne er faktisk miserable helt frem til slutningen af juli. Status for genopbygningen af vores Hytte er "uvist" (min forudanelse er at vi skal være særdeles heldige hvis der som lovet bliver bygget en Hytte til os i år). Grønland har nu "fri" Coronasmitte og derfor er der atter restriktioner på det hele. Ved offentlig transport og indkøb i butikker kræves værnemidler, at disse så samtidig er udsolgte er den sædvanlige Molbohistorie. Der er ikke meget at råbe hurra for, alligevel har det været dejligt at være hjemme sammen med Krista de sidste 3½ uger. Hun hygger sig, vokser og udvikler sig motorisk og verbalt. I dag lærte hun til stor morskab ordet "ad" (som i "bvadr"). På billedet puster Krista til en mælkebøtte...

Evighedsfjorden

Udvalg af billeder fra familietelttur til Evighedsfjorden for et par dage siden (hvor vi endelig fik et par sammenhængende sommeragtige dage i en ellers foreløbig elendig sommer). Der blev også tid til at udforske et par hjørner af fjorden, som jeg ikke tidligere har fået besøgt...

Sommerferie

Så blev det sommerferietid og det pisser selvfølgelig ned fra morgen til aften. Vi valgte (primært pga corona) at blive i Grønland i år og det var så planen at vi skulle være i Hytten hele sommeren sammen med Krista. Desværre har vi nu ingen Hytte og længere ekspeditioner i telt og/eller båd er ikke lige superfedt med en 2-årig. Men eftersom andre ferieformer i Grønland ikke er for almindelige mennesker (dvs hotel- og flypriser) er førnævnte reelt vores eneste mulighed for at komme lidt ud. Derfor afventer vi nu stabilt og sammenhængende godt vejr - noget vi ellers ikke har haft meget af i år...

Bygdetur

Var på bygde-Covid-19-vaccinationstur til Atammik og Napasoq i går (Moderna). Det blev en ret lang dag, men der var da også tid til lidt sightseeing - bl.a. passerede vi et pænt stort isbjerg og fik også besøgt kirken i Napasoq. På hjemvejen fik vi heftig bølgegang ved Kangaarsuk-pynten og man er derfor altid glad når man har fast grund under fødderne igen...

Under overfladen

De sørgelige rester af Hytten, som nu hvor meget af sneen er smeltet er kommet til syne. Min antagelse er at Hytten er blevet blæst af fundamentet (pga manglende tilstrækkelig fæstning mellem fundament og Hytte) og derefter har slået koldbøtter ned af en lille bakke bag Hytten (nordlig retning). Derved er den blevet totalsmadret henover et stykke på godt 65 meter (en del af taget var dog fløjet hele 120 meter væk). Næsten alle vores personlige ting lå spredt i Hyttens umiddelbare nærhed, de fleste i varierende grad også ødelagte. Der venter nu en stor oprydning, som formentlig kan løbe op i en hel sommers arbejde for én mand (måske endda mere). Det er rent ud sagt deprimerende og i år orker jeg simpelthen ikke at gå i gang før der står en ny Hytte jeg kan tage udgangspunkt i (sidste år arbejdede jeg først min r** i laser med efterladenskaberne af den Hytte vi rev ned, og efterfølgende med at gøre den nye Hytte beboelig - inkl. 2 gange oliebeskyttelse overalt). Med Krista på 2 år bliver det nu umuligt at få udfoldet bare en brøkdel af min naturhunger og pga den dårlige forsommer vi har haft er vi allerede et par uger bagefter (fjeldet er stadig utilgængeligt de fleste steder). Med Krista ville Hytten bare have været perfekt...