Fra nogen til Nobody

Jeg fortsætter den lidt triste fortælling med følgende. Som tidligere nævnt venter vi (efter 8 år uden lønstigninger) på 9. måned på en ny overenskomst for sygeplejersker i Grønland. Vores nuværende overenskomst udløb i april-24. Situationen er grotesk fordi ingen søger de faste stillinger grundet dårligere løn og dårligere arbejdsvilkår sammenlignet med sammenlignelige steder. Samtidig eksploderer budgetterne for dyre vikarer, som sjovt nok samtidig tilbydes en række goder, som ikke tilgår fastansatte. Det er helt gak-gak. Seneste bagholdsangreb til de fastansatte fik vi ved årsskiftet hvor vores "feriefrirejse" (som fastansatte sygeplejersker og en række andre faggrupper får hvert 2. år - andre og bedre stillede faggrupper får rejsen årligt) uden varsel er blevet reduceret fra 100% til 75% af en "gennemsnitlig" pris for den by man nu bor i. Det er klart at jo længere væk man er fra Nuuk jo dyrere bliver andelen man selv skal betale og den "gennemsnitlige" pris bliver også svær at ramme når forbindelserne til og fra fx Maniitsoq ofte kræver Hotelovernatninger. Selvom Maniitsoq geografisk ligger tæt på Nuuk er byen gennem de senere år rykket længere og længere væk fra både Nuuk og fx Sisimiut i nedprioriteringer. Dette blev endnu mere synligt efter åbningen af den nye atlantlufthavn i Nuuk for kort tid siden. Den andel man selv skal betale for "feriefrirejsen" risikerer derved at blive endnu højere end de "25%" vi selv skal betale. "Feriefrirejsen" er en del af vores ansættelseskontrakt og gælder hele ens husstand. For vores familie på 3 kan det således blive et betragteligt beløb. Jeg ser dette stunt som en helt konkret lønnedgang og et direkte dolkestød i ryggen. De 18 år jeg givet af mit liv for Grønland bliver ikke værdsat og man er bare en nobody. Det er meget demoraliserende fordi jeg faktisk føler at jeg har ydet en stor og stabil indsats gennem alle årene...

Jul igen

Så blev det atter jul og derfor sender jeg min 18. julehilsen fra Grønland. Der skete et par gode ting i 2024. Vi adopterede Krista og vi fik endelig taget Hytten i brug. Resten er desværre mindre rosenrødt. Maniitsoq er en by under nedprioriteret afvikling og det er i sig selv ret trist at være i. Arbejdsmæssigt er jeg fortsat den eneste (reelt) fastansatte sygeplejerske på Maniitsoq Sundhedscenter. Og på trods af dette venter vi på 8. måned fortsat på ny overenskomst, som skal resultere i et væsentligt løft både løn- og fastholdelsesmæssigt. Det er den eneste måde man kan tiltrække og fastholde sygeplejersker på Kysten i Grønland (dvs. uden for Nuuk). Det er utroligt at dette ikke bliver prioriteret højere når budgetterne til korttidsvikarer eksploderer. Det er nu 8 år siden fastansatte sygeplejersker i Grønland sidst fik en egentlig lønforhøjelse.

Folkefest?

Så fik Nuuk sin internationale atlantlufthavn og der blev igen lovet guld-og-grønne-skove med billige flybilletter, kortere rejsetid, flere valgmuligheder og hvad ved jeg. Folkefest blev det kaldt. Men det holder selvfølgelig ikke stik. Kun for Nuuk og måske et par andre "vigtige" byer i Grønland - og senere selvfølgelig også for Ilulissat når de får deres egen internationale atlantlufthavn om et par år. Jeg har søgt og søgt og jeg er ikke stødt på noget som ligner en billigere billet til eller fra Maniitsoq. Snarere tværtimod. Samtidig er forbindelserne fra Maniitsoq til København reduceret fra 4 mulige rejsedage om ugen til nu kun 2 (den ene endda lørdag, som er en elendig rejsedag). De resterende rejsemuligheder kræver alle hotelovernatning i Nuuk og billige hoteller i Grønland er noneksisterende. Alle forbindelser i sommerperioden fra Maniitsoq til Billund og Aalborg kræver hotelovernatning i Nuuk. Dertil er rejsetiden til og fra Maniitsoq faktisk blevet forlænget eftersom vi stadig skal afsted fra Maniitsoq med et tidligt fly om morgenen den ene vej og retur med et sent fly fra Nuuk den anden. Dertil er selve atlantflyvetiden forøget fra 4 timer til 5 timer. En hjemrejse fra Københavnsområdet til Maniitsoq kan hurtigt løbe op i en omkring 18 timers rejse (med udgangspunkt i den første forbindelse fra Danmark til Maniitsoq i fredags hvor Dash 8'eren landede i Maniitsoq efter kl. 19). Det giver meget trætte børn. Lars Løkke og flere vigtige grønlandske politikere fløj med den første transatlantiske forbidelse til Nuuk i torsdags. Alle var begejstrede for den forkortede rejsetid og det blev fremhævet hvor hurtigt man nu kan sidde i sin egen stue hjemme i Nuuk og hvor langt ud i verden man kan nå på én og samme dag. Ingen reflekterede over hvad alt det her betyder for resten af landet når Nuuk begynder at høste alle konkurrencefordelene. Det er forvejen dyrt at bo i Grønland og Maniitsoq har gennemlevet en betydelige deroute gennem de seneste år. Det er lidt sørgeligt og det er så én ting. Personligt tilhører jeg også dem der ærger sig over at man nu lukker Kangerlussuaq som indgangen til Grønland. Jeg er overbevist om at jeg aldrig var blevet i Grønland i 17 år hvis jeg første gang var stået af et atlantfly i Nuuk. Men det er en helt anden og ganske ubetydelig historie i den store sammenhæng...

Mere slut

Hytten som den så ud 12/10, da vi forlod den sammenpakket til vinteren efter vores sidste besøg i år. Her var isen i Tasiusaaq ikke længere passabel for båden og vi måtte derfor igen henover fjeldet ad bagvejen. Jeg ville egentlig gerne have taget yderligere et par weekender derude, men ustabilt vejr og tiltagende mørke gjorde at vi ikke turde lade båden ligge langt væk om natten uden mulighed for tilsyn. Årets sommer var atter kold, regnfuld og blæsende, men vi fik heldigvis alligevel mange gode weekender derude henover hele sejlsæsonen. Mine 3 ugers ferie i juli, som egentlig var sat helt af til at være i Hytten, blev desværre ikke den store hurraoplevelse.

Sæsonen er slut

Sæsonen er slut. Termometeret står på minus 13. Båden er på land. Vi ses om 6-7 måneder...

Vinter

Efter et stille og stabilt efterår uden særlig nedbør fik vi i dag vinterens første sne. Heldigvis nåede jeg lige at få skiftet til vinterdæk på bilen. I næste uge skal båden på land og så er det faktisk bare ventetid indtil næste sommer...

Stor dag

Pr. i dag har Johanne og jeg officielt adopteret Krista...

Nogenlunde?

Endnu en kort sommer er ebbet ud. Weekenden bød på snevejr i går (sidste dag i august) og is i Tasiusaaq ved Hytten i dag (første dag i september). Det positive ved den historie er at myggene er næsten væk. Weekenden afsluttede også endnu en ferieuge, som blev brugt på nærmest ingenting i ustabilt vejr. Tidsspilde. Jeg er derfor et skridt tættere på en beslutning om, at fremtidige ferier ikke længere skal afholdes i Grønland, da det bare ikke er givende i forhold til hvad begrebet ferie indebærer. I år har jeg afholdt 4 ugers ferie i Grønland. 1 uge har budt på bare nogenlunde vejr.

Den Hvide Sø

Grønland byder ikke overraskende igen i år på elendigt sommervejr. I weekenden fik vi allernådigst smag af en enkelt sommerdag med en både varm og solskinsfyldt lørdag. Desværre var det kun denne ene dag. Jeg gik turen fra Hytten til Inugsuit Taserssuat-søen, som vi kalder "Den Blå Sø". I år må en navneforandring til "Den Hvide Sø" dog overvejes, da søen her midt i juni fortsat er helt dækket af hvid is. Men flot er den. Is er fortsat også et problem ved Hytten i Tasiussaq. Da søndagsvejrudsigten ikke var helt god besluttede vi (efter en enkelt overnatning med båden ankret foran Hytten for første gang i år), at sejle hjem allerede lørdag aften. Det blev en noget træls sejltur med 2 trætte børn, da det viste sig at vi var blevet lukket inde af havisen. Sejlturen, som normalt tager omkring et minut, tog pludselig 2,5 timer, da vi både måtte bryde tyk havis og samtidig være ekstremt påpasselige ikke at smadre propellen (hvilket vi oplevede for et par år siden).

Fjeldknold

Tasiusaaq er fortsat fuld af is. Alligevel har haft 2 gode weekender i rap med 2 overnatninger i Hytten (altså 4 overnatninger i alt). Maj har været usædvanlig kold i Maniitsoq og det ser desværre ud til at fortsætte. Hytten holder dog godt på varmen, specielt når solen skinner, og det er jo fint. Ud over det almindelige familieliv bød denne weekend på en længe ventet mulighed for en fjeldtur, som blev til en unavngiven 278 meters fjeldknold godt 4 kilometer øst for Hytten...

Interiør

Hytten indvendigt, som den ser ud nu. Planen er at male gulvet og installere en køjeseng og så er vi godt tilfredse. Tasiusaaq er stadig dækket af massiv vinteris og vi må derfor fortsat fortøjre på Hamborgerlandsiden og gå over det snedækkende fjeld. Vi haft en meget kold forsommer i år og plusgraderne har fortsat ikke indfundet sig. Vi fik dog 2 fine overnatninger i Hytten her i Pinseweekenden.

Sommerdæk

Så er der skiftet til sommerdæk. Krydser fingre for at vi ikke får mere sne på denne side af oktober...