Dødsygt vejr

Endnu en dødssyg augustdag med 18 sekundmeter og tonsvis af konstant silende regn, ikke just drømmevejr på en fridag... Og sådan synes jeg faktisk alle mine fridage i denne måned har været. August sidste år var fantastisk, i år har temperaturen ikke befundet sig på den behagelige side af 10 grader. Set fra en positiv øjenkrog, så er bestanden af psykopatfluer reduceret mærkbart. Første foto er et øjebliksbillede af dagens bølger. Efter min båderhvervelse kan jeg ikke lade være med at tænke på hvordan det vil være at ligge derude når jeg ser ud. I dag ville jeg med garanti afgå ved døden af skræk. På fotografiet, og når man står på land i almindelighed, ser det ikke ud af så meget, men har man sejlet i en lille båd, i selv relativt lille bølgegang, så ved man at det hurtigt kan blive meget lidt sjovt - og at man skal have stor respekt for havet. Ved et par lejligheder er jeg på det seneste havnet i situationer hvor benene bogstaveligt rystede under mig - og jeg vil understrege at jeg for det første er forsigtig, men nok også lidt af en bangerøv (og det er vist kun en god egenskab i denne sammenhæng). Bådmæssigt er det eneste jeg har bedrevet i dag at tømme bunden for hundredvis af liter vand - en møjsommelig og ganske kedsommelig fornøjelse.
I en lidt anden sammenhæng kan jeg afslutningsvis fortælle at Bibber nu er draget ud i den store vide verden. De første par dage efterfølgende var jeg meget bekymret og én enkelt gang troede jeg faktisk at den var vendt tilbage. En snespurvelignende unge forsøgte flere gange forgæves at flyve op til mit vindue, men det var ligesom den ikke rigtigt havde kræfterne. Jeg blev helt blød i knæene og skyndte mig ud for at hente den. Hér kunne jeg for det første se at det ikke var Bibber, for det andet fløj den hurtigt væk og rundt om et hjørne. Selve afskeden var hjerteskærende. Bibber boede vel i min lejlighed i en uges tid, og selvom jeg synes den var sød så kunne den selvfølgelig ikke blive boende (dens evindelige våde æggeprutter blev også lidt af en belastning til sidst). Jeg var meget i tvivl om den kunne klare sig selv og er det for så vidt stadig. Men efter at den havde været ude i måske fem minutter kom 4-5 snespurve flyvende og satte sig i nærheden, som for at hente den. Bibber hægtede sig ligesom på, og da jeg kikkede lidt senere var den væk.
De sidste billeder af lys i mørket er taget for et par dage siden.

Høgeurt

Der eksisterer ifølge min lille bog om Grønlands dyr og planter 18 forskellige Høgeurtarter i Grønland (hieracium for nørder). I denne forbindelse er jeg kun sikker på én ting, at dette ikke er en fjeld-høgeurt, idet denne kun har en blomst pr. stængel. Som det ses har høgeurten her en del flere. Denne høgeurtart er fundet på Kûlínguaq - en hyggelig lille ø, som jeg måske snart vender tilbage til på disse sider.

Bibber

Hej. Jeg hedder Bibber – og hvorfor lige Bibber og ikke Pipper spørger i måske!? Men her i Grønland hvor jeg bor siger man B i stedet for P så derfor! Jeg er en snespurv og så er jeg blevet væk fra min mor. For en uge siden blev jeg fundet af Aka som tog mig med hjem og der har jeg så boet lige siden. Først var de voksne vist ikke så glade for mig, men nu kan de vist meget godt li' mig. I begyndelsen var jeg mest træt og samtidig meget sulten. De voksne der gav mig sådan noget dårligt mad som jeg slet ikke kunne li'... For eksempel våde havregryn og fuglefrø - øv! Men heldigvis har de fundet ud af at jeg er vild med hårdkogte æg. Når de så propper det ned i en lille sprøjte og trykker det ind i munden på mig helt moset så er det nemt at spise. Det synes jeg er rigtigt sjovt og nogle gange bliver jeg meget ivrig. Sammen med æg er jeg vild med vand. Både i sprøjten så jeg kan drikke det, men også i swimmingpool. Swimmingpool er faktisk noget jeg rigtigt rigtigt godt kan li'! Helst så det sprøjter ud over det hele og jeg bliver meget våd. Jeg har efterhånden fået mange kræfter og nu kan jeg faktisk finde ud af at spise selv hvis de voksne der bare stiller noget æggemos frem på en tallerken. Men alle de æg jeg spiser gør at jeg meget tit skal på toilettet. Desværre har de ikke sådan et lille wc som passer til mig. Og så lukker de også toiletdøren. Derfor kommer jeg vist nogen gange til at gå på toilettet over det hele. Det er de voksne vist ikke så glade for tror jeg nok. Jeg laver sådan nogle gule og helt våde klatter. Men de har da vist en vaskemaskine. I starten var jeg ikke så god til at flyve og ku' også bedst li' at putte i nærheden af mennesker. Jeg er god til at pippe og det er menneskene også. De ved bare ikke at de lyder lidt fjollede. Nu er jeg efterhånden blevet meget bedre til at flyve og kan også godt li' at sidde helt for mig selv. Men jeg kan nu godt li' menneskene lidt stadig. Jeg tror snart jeg vil flyve en lang tur. Men jeg venter nok lige et par dage... Håber i har det godt! Hilsen Bibber.
PS. Hvis i har set min mor eller min far så sig lige til. Ellers kan i jo bare kigge på fotografierne af mig.

Ryge i bedene (VIII)

I dag høstede jeg så de første frugter af mine tomatavlsanstrengelser - hele 3 skønne og fuldmodne tomater fik jeg plukket!
Håber ikke det kommer som et chok, men jeg skylder at fortælle at jeg grundet vækstbetingelserne i min lejlighed såvel som i Grønland i almindelighed, har set mig nødsaget til løbende at give busken lidt Substral plantenæring. Hvor gerne jeg end ville det kan jeg således ikke markedsføre mine tomater som økologi - men idet jeg har tænkt mig at spise dem selv gør det måske heller ikke så meget!?!
Dagens tomattælling - 3 plukkede og 27 i vente.

Grønlandsk blåklokke

Campanula gieseckiana - eller, afhængigt af herkomst, bedre kendt som grønlandsk blåklokke eller sianiusaq.

Et år i Grønland

Pr. dags dato har jeg været i Grønland i ét år (det er i virkeligheden ikke helt rigtigt for jeg skrev først dette den 3. august, altså et år og en dag efter min ankomst)! Billederne har som sådan ikke noget med jubilæet at gøre, de er taget i Kangerlussuaq i begyndelsen af juni.