Efterår i skyggen af Pattefjeldet

Efter en lille blogpause hermed lidt nyt for de interesserede. Da jeg kom til Maniitsoq i august sidste år fik jeg en fantastisk modtagelse med det skønneste vejr man kan forestille sig. Det var varmt og dejligt (bortset fra myggene), og det var definitivt en af grundene til at jeg fra første sekund blev glad for at være her. I år har august efter min mening været miserabel. Derfor var det godt at jeg kom sidste år for ellers var jeg måske bare taget hjem - men nu er der jo heldigvis flere grunde end vejret til at blive, og faktisk kan jeg også godt lide at være her.
I løbet af den sidste måneds tid er jeg med min båd begyndt at gå i land forskellige steder i Maniitsoqs omegn (det er min plan at vende lidt mere tilbage til det hér)... I dag var jeg med Jette på sortbærsplukketur i Atâ-fjorden ikke langt fra én af Pattefjeldets to tinder. Selve sortbærsplukningen interesserer mig som sådan ikke, for mig er det en chance for at komme til at udforske et sted jeg ikke har været før (fik dog plukket en lille pæn pose sortbær indskudt). I dag var en god gråvejrsdag, og så længe man befandt sig på den rigtige side af Pattefjeldet også behagelig vindmæssigt (et par af billederne er dog taget under særdeles blæsende forhold). Som billederne viser, er grønlands natur (ikke helt overraskende årstiden taget i betragtning) så småt, om ikke helt, begyndt at finde efterårskollektionen frem.