lørdag den 8. maj 2010

Rødfisk

Ud over årets første pukkelhvalsobservationer (mindst 2 så jeg) fik jeg i dag også fanget mine første rødfisk. Først en lille filur på kun måske 25 cm (den havde det ikke så godt trykmæssigt så blev oppe), og efterfølgende 3 kæmpekrabater på én og samme snøre. De sidste 3 vejede hver over 4 kg og målte vel op mod en halv meter i længden - blev noget overrasket ved synet selvom jeg selvfølgelig var klar over at der var noget tungt i vente. Har studeret min bog over grønlandske dyr og er ikke i tvivl om identifikationen af Stor Rødfisk (Sebastes Marinus), men på trods af at bogen skriver at den kun findes i det sydligste Grønland synes jeg alligevel at min lille fangst kunne være Lille Rødfisk (Sebastes Viviparus) - den har i hvert fald nogle tydelige sorte stribeagtige forekomster på kroppen, og størrelsesmæssigt passer den også. Men jeg tager nok fejl og i virkeligheden er det bare en ung Stor Rødfisk...





1 kommentar:

Michael sagde ...

WOW, det er da nogle flotte fisk.
Du er jo ved at blive lidt storfangeragtig he he.
Det er godt at du får dig den slags eventyr i ny og næ.
Fin båd iøvrigt.