Rundt om Bjørneøen

Her billeder fra Pinsesejltur, som egentlig bare skulle have været en lille telttur i skønt vejr på Nordlandet, men endte som en lang tur i desperat søgen efter et velegnet overnatningssted. De gode steder på hele Nordlandsstrækningen var spækket med enten sommerhuse og/eller både, og så var det store-skyde-sæl-dag med følelsen af overalt at befinde sig i skydetelt (og med min snart 3-år-gamle skydeoplevelse i Maniitsoq i frisk erindring er jeg stadig særdeles utryg ved dette). Til sidst nåede vi helt op til isfjorden efter Bjørneøen. Her opgav vi først en mindre vig grundet stærk nordenvind, efterfølgende et lille fjordsystem fordi vi var bange for at blive fanget af isskodser/-bjerge fra isfjorden. Derfor gik den tilbage ned mellem Storø og Bjørneø og på et tidspunkt besluttede vi alligevel at sejle over til Kanásut på Nordlandet. Her var der ikke overraskende sommerhuse og flere både inderst og vi valgte derfor at smide anker på relativt lavt vand i den yderste del. Vi spiste i land, men aftalte bare at sove i båden... Og heldigvis for det, for øjeblikket efter vi kom tilbage i båden ved halv-et-tiden blæste det som lyn fra en klar himmel op, og i næste sekund lå båden faretruende tæt på land. Jeg fik hevet ankeret op til bådkølen og måtte på fordækket sidde og holde det (det er tungt), og fik samtidig råbt til Johanne at hun bare skulle starte motoren og komme afsted... Denne manøvre gik heldigvis godt, og da jeg fik hevet ankeret helt op kunne jeg se at det havde ligget i noget slamagtigt mudder og derfor ikke havde fået ordentligt fat i bunden. Herefter var dagens eventyrlyst helt og aldeles fordampet og sejllads-hjem-til-Nuuk-i-bølgegang blev hurtigt vejet op mod at finde en ny ankerplads. Turen tilbage blev en halvubehagelig våd og gyngende affære i strid sidevind inde fra fjorden, og sjovt nok lagde vinden sig så snart vi var tilbage i Nuuk...