mandag den 23. maj 2011

Evighedsfjorden

Her lidt billeder fra Evighedsfjorden en flot forårsdag i sidste uge. Var der inde allerede ved juletid den 26. december, men det husker jeg kun som umenneskeligt koldt med irriterende mange isskosser (og mere eller mindre skumringsmørkt). Evighedsfjorden munder nærmest i ud Kangaamiut og zig-zag'er sig ellers godt 80-90 km ind i Sukkertoppen Iskappe beskyttet af fjelde i op til 2000 meter. Turen forleden bød på årets første pukkelhvalsobservationer og inde ved Evighedsfjordens ensomme (og noget miserable) fyrtræ var der til min store fornøjelige overraskelse så godt som snefrit. I kontrast er der i Kangaamiuts omegn, og de fleste andre steder jeg har udforsket, stadig ufremkommeligt pga store mængder blød smeltende sne.























2 kommentarer:

Ole Zeeb sagde ...

Jeg har ellers fulgt din blog tidligere.
Dog har jeg fået din blog ud af hovedet.
Kom i tanker om det, og søgte på Evighedsfjorden.
Fandt billedet af grantræet - som jeg engang i 2005 (sådan som jeg erindrer det)
selv med mine egne øjne.
Jeg kan se ar det er blevet hærget af vind og vejr.

Evighedsfjorden er et spetakulært sted - og burde - komme på UNESCO’s Verdens Arv liste.

Som jeg har sagt: man har ALDRIG været i Grønland, hvis man ikke har fået besøgt Evighedsfjorden aka Kangerlussuatsiaq ;-)

Mon jeg kunne få lov til at låne billedet?

Bedste hilsen
Ole

Mikkel Ege Hübsch sagde ...

Hej Ole,
Tak for kommentar.
Du er velkommen til at låne fotoet så meget du vil...
Jeg er enig i at Evighedsfjorden er enestående - og et sted jeg bestemt gerne udforsker yderligere i fremtiden. Men jo også et sted hvor man for alvor er alene i verden når man først er derude (og jeg færdes normalt uguidet). Ud over et par besøg i Kangaamiut (hvor man jo passerer det yderste af Evighedsfjorden på sejlturen) besøgte jeg faktisk Evighedsfjorden 2 gange i 2019. Begge gange i forbindelse med vandreture ad forskellige ruter fra Ikkamiut Kangerluarsuat-fjorden og op til Tasiussaq i Evighedsfjorden. I storslåethed kan det ikke helt måle sig med selve sejlturen op ad Evighedsfjorden, men bestemt også naturoplevelser jeg vil huske mange år fremadrettet (også myggemæssigt).
MVH Mikkel