onsdag den 12. marts 2014

Nanoq

Dagens store tilløbsstykke i Narsaq var denne isbjørn, som var blevet nedlagt inde i Tunulliarfikfjorden ved Qassiarsuk et sted, og faktisk var isbjørn nr. 2 skudt på blot 3 dage i samme område af selvsamme fanger. Mere om den historie her. Rygtet om flere isbjørne i området gør igen den gamle tanke om riffelanskaffelse aktuel. På trods af hyppige tanker om et isbjørnemøde på en af mine ture alene i fjeldet er mine overvejelser mest gået i retning af noget man kunne skyde en fjeldrype med. Men jeg må lige overveje om rypekaliber vil være effektiv mod en isbjørn, og omvendt, om der vil være noget rype tilbage hvis jeg bruger en mere effektiv isbjørnekaliber?

Ingen kommentarer: