Ikkattooq & Kanocenteret

Den kummerlige sommer i Grønland fortsætter. I dag har vi efterårsvejr med regn og blæst og man kan kun frygte at sommeren er ovre allerede før den begyndte. Men i det mindste kan jeg jo fortsætte skriverierne om vores vandretur fra Sisimiut til Kangerlussuaq og bare glæde mig over, at vi (bortset fra 3 regndråber en enkelt eftermiddag) var heldige med tørvejr hele vejen - og faktisk også fik et par gode varme dage i Kangerlussuaq (hvor der altid er varmere end i resten af Grønland om sommeren). De fleste billeder på denne del af turen er som tidligere nævnt grovkornede og ødelagte af en høj iso-fejlindstilling efter et stød/slag på mit kamera. Ved overnatningen ved Ole's Lakseelv havnede vi i et sandt myggeinferno og fik ikke sovet så meget om natten. En ting er at teltet er for lille til 2 personer, men tusindvis af myg samlede sig imellem vores inder- og ydertelt og larmede så man havde fornemmelsen af at ligge på en racerbane. Hverken mere eller mindre. Det er utroligt hvor meget så små væsener kan larme. Næste dags etape var dog heldigvis turens korteste med kun godt 10 km op til Ikkattooq. Ved Ole's Lakseelv står valget dog mellem, at følge vandrestien og derved skulle vade over selve elven på en bestemt position. Eller (som anbefales når vandet er højt i elven), at finde en bro og i stedet navigere igennem et besværligt busket-sumpområde, som dog er helt uden stier - en vej mange efter sigende så ender med at fortryde. Dagen før havde vi mødt en ret stor dansker, som gik i modsat retning af os og vel var halvandet hoved højere end Johanne. Han fortalte, at vandet i elven havde stået ham til hoften. Vi valgte derfor busk-sumpen, da det ville være umuligt for Johanne, at komme over. Til vores held var busk-sumpen faktisk rimelig tør og vi slap derfor forholdsvist nemt igennem over et par timers ujævn zigzag vandring. Herefter skulle vi 450 meter opad, men vi nåede frem til hytten ved Ikkattooq allerede først på eftermiddagen med udsigt til en god lang restitution efter en række hårde dage. Desværre fik vi igen en dårlig nat, da vi endte 4 personer i den lille hytte - og Johanne og jeg lå helt oppe under loftet i noget der udviklede sig i endnu et myggehelvede, men denne gang i en nærmest saunavarm og ekstremt fugtig hytte. Frank og Ulla, som vi overnattede i hytten med, var ellers søde nok. Før vi kom til hytten ved Ikkattooq havde vi hele dagen drukket vand med halvgrim smag og jeg havde derfor fået en drøm om noget citronsaftevandspulver på hjernen. Til min helt store fryd havde Ulla lige præcis det; Bolerostick med Lemon. Ifølge etiketten var blandingsforholdet for 1 stick 0,5 liter vand, men efter min smag var 1,5 liter mere passende. Det sagt tror jeg aldrig jeg har smagt noget så lækkert som i det øjeblik, men samtidig har jeg sjældent været så tørstig. Sammen med 3-mandsteltet med apsis bliver Bolerosticks et must i fremtiden. Næste morgen gik turen så 23,4 km videre til hytten ved Kanocenteret. Hytten her er et nedlagt Kanocenter og er stor med adskillige sovepladser. Her fik vi en god nats søvn i 2 rigtige senge i hyttens køkken.