Laplandsværling

Her billeder fra tidligere år af spurvefuglen laplandsværling (calcarius lapponicus på latin, narsarmiutaq på grønlandsk), som er relativt almindelig i det grønlandske fjeld, og som jeg da også har spottet omkring Maniitsoq allerede for flere uger siden i år.

Sommerstemning

Johanne i fjeldet omkring Maniitsoq i dag 5. juni...

Små glæder

Fik brugt gårdagens dejlige vejr til ind- og testkørsel af min nye Suzuki 2,5 hk 4-takts motor på gummibåden. De første 10 timer skal køres i tiltagende lave omdrejninger, men mig og Johanne nåede faktiske en tur på hele 19 kilometer tur/retur. Det gik langsomt og benpladsen var lille, men formålet blev til fulde opfyldt - nemlig en let (som i ikke tung) transportmulighed til fastlandet og/eller Hamborgerland for 2 personer med oppakning med henblik på længere vandreture med overnatninger i fjeldet. Nu mangler vi så bare fridage med godt vejr og vigtigere, at sneen smelter så man faktisk kan bevæge sig rundt i fjeldet - det er desværre fortsat ikke muligt, da alle lavtliggende områder stadig er snedækkede. Som en slags illustration af dette problem var vi i går inde i bunden af Atafjorden (se foto) tæt ved Maniitsoq, men vi nåede ikke vores destination, da de sidste kilometre stadig var isbelagte. Det er helt vanvittigt. Vi er en uge inde i juni og man er stadig fanget i byerne, som man har drømt og glædet til, at komme ud af i 8 måneder. Den store båd er heller ikke kommet i vandet. I sidste weekend fik vi endelig afsluttet rengøring af bund med mere. Nu venter vi på en mekaniker til obligatorisk olieskift og sæsontjek af motor. Indtil videre er der ikke sket noget og det har vi så ventet på i foreløbig en uge. Derefter skal båden i vandet via lastbil. Her fik jeg fredag yderligere en spand koldt vand, da meldingen fra en chauffør var, at de slet ikke har tid til småbåde. Men den tid den sorg. Motoren skal partout være i orden først. Jeg overvejer seriøst om det er alt besværet værd, da sommeren reelt snart er ovre - også selvom den ikke rigtigt er startet...

Lang og kort

Så er der kun et par dage til der officielt står sommer på kalenderen. Desværre har vejret ikke fulgt rigtigt trop. Temperaturen er stadig kølige 2-3 grader om dagen og så frost om natten. Fjeldet er ufremkommeligt med dyb blød sne alle de steder man normalt bevæger sig (og der går nok mindst et par uger før det bliver bedre). Båden er ikke kommet i vandet. Det ligner altså en meget kort sommer efter en meget lang vinter...
Men med lidt held får jeg båden i vandet før weekenden og så kan jeg da måske fange et par fisk. Men mit fokus i år ligger på fjeldvandring, og til det formål har jeg netop investeret i en lille (om end lidt større end jeg havde forestillet mig) Suzuki 2,5 hk påhængsmotor til gummibåden. Her er det min plan (forsigtigt), at sejle over til fastlandet, og derfra tage på vandreture med oppakning og telt - uden altid (som det er når jeg har den store båd med), at skulle bekymre mig for hvordan den nu ligger opankret og om det pludselig blæser op om natten.

Sisyfos i Maniitsoq

Så er vi godt inde i maj og vintervejret fortsætter ufortrødent med snefald som fotograferet her til morgen. Båden er begravet i sne og det er komplet umuligt at få den i vandet før det lokale snerydningsfirma fjerner de snebunker de har efterladt lige præcis foran min båd. Det er rent ud sagt deprimerende, da bådebroerne faktisk lige er blevet lagt i vandet. Jeg kan end ikke gøre båden sommerklar, da jeg simpelthen ikke kan komme til den. På hjemmefronten har jeg dog taget en lignende sag i egen hånd og har foreløbig gravet en 10-15 meters passage gennem en bred 2 meter høj snedrive, som har spærret vores udsigt så længe jeg efterhånden kan huske. Boligselskabet, INI, har intet foretaget sig hele vinteren. Heller ikke selvom de i marts sendte et brev ud om at de nu ville komme. I stedet er den lille vej til vores boligblok blevet en hårdtstampet sti med en irriterende forhøjning på 1 meter foran vores køkkenvindue. Alle der passerer kigger direkte ind. Min ambition er at få denne sti gravet ned på asfaltniveau (også fordi det bliver et helvede af vand og is når det snart begynder at smelte)...

Postkort fra Madeira

Ferieminder

Bagsædet nyder lidt tiltrængt ferie i Danmark...

Status

Vi er nu godt inde i sommertiden og jeg kan melde om fortsat fuld vinter i Maniitsoq. I den forgange uge gravede jeg med stort besvær båden ud af næsten 2 meters sne og allerede dagen efter kom der en ny portion. Det er rent ud sagt træls og det har varet hele vinteren - og konsekvensen er desværre, at jeg har rørt mig mindre end nogensinde i mine snart 10 år i Grønland og derfor er i gigantunderskud psykisk og fysisk. Desværre er det ingen særlige tegn på ændringer i vejrudsigterne, men solen kommer da højere og højere på himlen dag for dag, som den nu en gang gør. Krydser fingre for, at vinteren venter lidt næste år - og ikke allerede dukker op i oktober. Selvom det er deprimerende, kan det også være lidt lige meget, da vi i morgen tager på ferie i Danmark og får forår dernede i stedet. Forhåbentlig ser Maniitsoq så bedre ud når vi kommer hjem i slutningen af april.

3 dage tilbage

Kom hjem til Maniitsoq i et hul i vejret i går og i dag har vi så haft endnu en snestorm. Maniitsoq er begravet i sne og Politiet advarer nu direkte mod at færdes i naturen alene på grund af lavinefare. Om 3 dage har vi sommertid...

Ikke alene

Det er stadig vinter for fulde gardiner i det sydlige Mellemgrønland. Og så er jeg strandet i en brandstorm i Nuuk. Det er dybt kedsommeligt og jeg ville egentlig bare ønske jeg kunne sove det væk – men i Nuuk er jeg dagligt blevet vækket af sneplove og larm mellem kl. 4.30 og 5 om morgenen. I dag kæmpede jeg mig en tur ned på Grønlands Nationalmuseum og må bare konstatere, at jeg ikke er den eneste der har haft en hård vinter...

Ny luft

Weekenden bød endelig på vinterens første dag på ski. Skiløb bliver nok lidt upræcist når topografien stort set kun er til sidelæns op- og nedstigning. Men jeg kan faktisk godt lide det når det bliver lidt hårdt og jeg formår på en eller anden måde at blive på benede det meste af tiden. Herligt at få brændt lidt krudt af igen efter et par meget mørke måneder. At fjeldet på denne årstid desværre også fungerer som en gigantisk legeplads for snescootere er dog lidt ærgerligt. De kører uden regler på kryds og tværs og op og ned af stejle skråninger og tilbage igen, og igen, og igen, og igen. De støjer og de stinker - og skræmmer alle dyrene væk. Indtil videre er (mindst) 2 personer døde under snescooterkørsel i Grønland i denne vinter - og med det jeg så i weekenden ville jeg ikke blive forbavset hvis det sker igen. Ugens anden gode nyhed er at vi skal på ferie i Danmark i april. Det er 2 år siden sidst.

Utydeligt og gråt

Vinterens mørkeste dag er for længst passeret, men der ingen tegn på opklaring her i Maniitsoq. Det er bare den ene sure blæsende vinterdag efter den anden og desværre bliver det ved og ved og ved. Min sidste lidt længere gåtur var i november og desværre er vi nok ikke nået halvvejs igennem. To ting kan man dog glæde sig over; 1) at man i det mindste ikke lider af vinterdepression, 2) at det trods alt nu kun bliver lysere. Det første billede illustrerer på glimrende vis denne vejrsituation. Det andet illustrerer at alderen så småt også sætter sine spor. I et stykke tid har jeg af og til lånt Johannes læsebriller når skriften bliver meget lille, men nu har jeg taget skridtet fuldt ud og investeret i mit helt eget læsesæt til 20 kr. i Pisattat.

Glædelig jul

Hermed et lille jubilæum i form af min 10. julehilsen på disse sider (10 år i Grønland runder jeg dog først 2. august næste år). I dag er også årets korteste dag i lys og derfor er den værste del af vinteren endelig overstået. Og altså er der nu kun én vej mod lysere og bedre tider. I dag blev vi også begravet i sne og motivet til dette julekort blev derfor hentet i sygehusets gård i eftermiddags...

Tunoqqusaaq

Morgenbilleder rundt om husblokken i Tunoqqosaaq. Der er dog ikke meget interessant at berette herfra. Vi har haft vinter i 2-3 måneder og fjeldet er ufremkommeligt. Det er mørkt når man går på arbejde og det er mørkt når man går hjem. Og i weekenderne blæser det. Heldigvis er det værste overstået med årets mørkeste dag om 4 dage og så er der vel kun 1-2 måneder til de bedre tider så småt begynder. Som nævnt i mit seneste indlæg savner jeg helt vildt mine dagslange vintervandreture i weekenderne i Narsarsuaq. Noget lignende har desværre ikke kunne lade sig gøre her i Maniitsoq som vinteren har udviklet sig. Sneføret er komplet umuligt i både støvler, snesko og ski med en hård tynd overflade øverst og så ellers dyb blød sne nedenunder...

Udsigt til vinter

Det er igen blevet vinter. Klimatisk har vi allerede ligget under frysepunktet med sne og ustabilt vejr i mere end en måned, og vintertiden fik vi jo i sidste weekend. I dag kom båden så også på land selvom betingelserne ikke var helt optimale i noget nær snestorm med sne i knæniveau. Nu ser vi frem til 5-6 måneders vinterisolation - og allerede nu må jeg erkende at mine lange vintervandreture i Narsarsuaq bliver et stort afsavn (desværre kan Maniitsoq på dette punkt slet ikke måle sig).

Bagedyst? II

Mikkels rabarberkage (dog uden bagning)...

Lidt fra Nuuk

Her et par billeder fra Nuuk selvom jeg faktisk er kommet hjem til Maniitsoq. Først en selfie over Kobbefjorden på en længere fjeldtur på en fridag og dernæst udsigt over jollehavnen og Sømandshjemmet...

Ønskebolig?

Efter et langtrukkent Molboforløb fik vi i sidste uge endelig vores egen bolig. En såkaldt ønskebolig. Det er selvfølgelig en dejlig nyhed med det lille skår i glæden at der faktisk ikke er plads til en almindelig vaskemaskine. En detalje man på forhånd selvfølgelig hverken bliver informeret om eller har mulighed besigtige før man siger ja til lejligheden. Når man så nævner problemet ved indflytningen bliver der bare slået en nervøs latter op med besked om at det er lejers eget problem - og at boligselskabet forresten netop har lukket byens eneste offentlige vaskeri. Selvom det pladsmæssigt er langt fra optimalt er eneste løsning en mindre topbetjent vaskemaskine inde på badeværelset, og så skal det selvfølgelig lige nævnes at denne type vaskemaskine slet ikke er tilgængelig i byen. I første omgang fik jeg kun en enkelt nat i min egen seng, da jeg allerede dagen efter indflytning drog på kursus i Nuuk. Her befinder jeg mig nu. Billederne viser vores nye sted fra henholdsvis land og vand.

Gensyn med Pattefjeldet

Egentlig ville jeg helst fange skællaks, men eftersom weekenden har budt på masser af blæsevejr, tog vi i dag i stedet en 9-timers vandretur til toppen af Pattefjeldet. Ifølge topografiske kort måler den 570 højdemeter, men min gps sagde nu 600 meter. Sammenlignet med Sydgrønland er det jo ikke meget (i Narsarsuaq faktisk bare en tur op i Mellemlandet), men til gengæld går det konstant op og ned - og på den måde har vi besteget en knold på 1322 meter.