Mere rypevejr

Kan ikke nære mig for lige at vise endnu et par billeder af en fjeldrype. Denne observeret i Kangaamiuts nærhed for blot et par timer siden i utrolig naturtro kulør.
Afslutningsvis vil jeg højt og helligt love ikke at vise flere fjeldryper foreløbig - med forbehold for at jeg skulle støde på en pink rype på rulleskøjter eller lignende selvfølgelig (chancerne for det er dog minimale, da jeg ikke har planer om storbyferie foreløbig).

Rypevejr

Endelig har temperaturen løftet sig stabilt op over frysepunktet og nu tør jeg endelig tro på at sommeren er lige rundt om hjørnet. Pt. regner det og det føles faktisk noget underligt efter godt og vel et halvt år uden regn. Weekenden bød på det skønneste solskinsvejr og vi fik vores første overnatning i naturen (eller rettere i båden) nede ved Kangia-fjorden omkring 100 km syd for Kangaamiut. På trods af varsler om optimalt stille vindforhold hele weekenden fik vi strid vind og bølgegang hele vejen hjem søndag. Først fra øst og siden fra sydvest. Her er lige et par billeder fra lørdag hvor jeg havde en tæt-på oplevelse med denne fjeldrype - en han i vinterfjer...

Angmasetter

Hermed henholdsvis én og flere lodder - eller angmasetter som de hedder på grønlandsk. Angmasetten er lille stimefisk og endnu en lokal yndlingsspise. Disse fik vi foræret i bygden - desværre har jeg endnu aldrig stødt på dem på mine sejlture. De anrettes fx direkte kogt uden yderligere dikkedarer eller vendt i lidt mel og stegt på panden. Den smagsmæssige oplevelse vil jeg lade stå ubeskrevet, da min medfødte madrelaterede kræsenhed som tidligere nævnt gør mig inhabil på dette område.

Skuffelse

Efter turen i Evighedsfjorden forleden sejlede vi næste dag på udforskning i bunden af Agpamiut Kangerdluarssuat, som er Evighedsfjordens sydlige lillebror - med streg under lille, da den kun kan præstere godt 25 km i længde. Denne fjord har vi dog besøgt et utal af gange, primært fordi den skal krydses når vi sejler til Maniitsog. En fantastisk januardag for godt 4 måneder siden tog den sig således ud. I bunden deler Agpamiut Kangerdluarssuat sig i 2 mindre fjordstumper - hver omkring 5 km lange. Begge steder har elvudløb med dertil hørende søer et varierende antal km længere inde i land. På kort ligner disse områder "dale", altså landskaber lige efter min smag. Turen til Evighedsfjorden (og nærmere bestemt det snefrie område ved fyrtræet som beskrevet) havde skruet mine forventningerne helt i top til mindst én gåtur. Jeg var dog opmærksom på, at det nok kunne blive lidt ufremkommeligt, da foråret desværre ikke er slået helt igennem på vores længde/breddegrad. Slemt skuffet blev jeg dog, da jeg hurtigt kunne konstatere, at de inderste dele af begge bifjorde var fyldte med fast havis. Dette gjorde landgang umuligt på de rigtige steder... Men selvom jeg ikke kom i land i denne omgang var der nu alligevel flot og det kommer der et par billeder af her.

Evighedsfjorden

Her lidt billeder fra Evighedsfjorden en flot forårsdag i sidste uge. Var der inde allerede ved juletid den 26. december, men det husker jeg kun som umenneskeligt koldt med irriterende mange isskosser (og mere eller mindre skumringsmørkt). Evighedsfjorden munder nærmest i ud Kangaamiut og zig-zag'er sig ellers godt 80-90 km ind i Sukkertoppen Iskappe beskyttet af fjelde i op til 2000 meter. Turen forleden bød på årets første pukkelhvalsobservationer og inde ved Evighedsfjordens ensomme (og noget miserable) fyrtræ var der til min store fornøjelige overraskelse så godt som snefrit. I kontrast er der i Kangaamiuts omegn, og de fleste andre steder jeg har udforsket, stadig ufremkommeligt pga store mængder blød smeltende sne.

Mågeæg

Netop nu er det sæson for indsamling af mågeæg - en almindelig beskæftigelse i Grønland og vist heller ikke usædvanlig i Danmark. I går blev vi således indviet i samlekunsten af en af Akas kammerater og det foregik på forskellige småøer i Kangaamiuts relative nærområde. Æggene er som dokumenteret her i flot kamuflage og vel på størrelse med et par hønseæg smeltet sammen eller lidt mere. Blommen er nærmest rød. Eftersom jeg er medfødt megakræsen vil jeg i første omgang undlade detaljer relateret til smag og duft...

Vinterryper

Fjeldryper i vinterfjerdragt som oplevet i fjeldene på Kangaamiuts ellers lidt ufremkommelige sydøstvente kant i går. Her er billeder af fjeldrype i sommerfjer, som efterhånden har fået et par år på bagen.

Kangaamiut syd

Lidt billeder fra Kangaamiuts sydlige kant, som ikke tidligere er repræsenteret på disse sider. Faktisk besøgte jeg kvarteret for første gang for én uge siden. Foto #1 er Kangaamiut syd set fra fjeldet, #2 systue og værtshus (det røde hus), #3 den lille butik, dvs. kiosk (det gule hus bag containeren) og #4 Simon i et forsøg på bjergbestigning.

Nordenvind

Desværre er der fortsat ingen tegn på forår i Kangaamiut og desværre heller ikke i udsigt. Temperaturerne ligger stadig konstant omkring de minus 10 grader og så bliver der bare ved med at strømme vind ned fra nord. I dag med kuling. Jeg antager at foråret først sætter ind når vindretningen skifter. Vind fra nord har dog den positive egenskab, at man sejlmæssigt er i relativt læ det meste af vejen til Maniitsoq. I øjeblikket er jeg ekstra opmærksom på dette, da vi er afhængige af godt vejr i næste weekend. Først skal vi sejle til Maniitsoq enten fredag efter arbejde ellers lørdag/søndag og mandag morgen flyver vi så til Danmark. Indtil videre ser det nogenlunde ud fredag, men også lidt ustabilt... Selv om det er koldt og altså fortsat vinter har solen dog nu fået så meget kraft, at der overalt er dannet en god hård skorpe på sneen. Det betyder, at man endelig igen frit kan bevæge sig rundt bare det ikke bliver for stejlt. Dette problem stødte jeg på i dag, men først fik mig en god lille tur i blæsevejret hvor billederne her er taget...

Frihed

Fejrede min nyvundne frihed med en lille familietur til Maniitsoq i fredags med grillmad, indkøb og en enkelt overnatning. Vejret har været fantastisk med plusgrader hele weekenden. Fredag regnede det dog lidt og så er det lidt dumt at opdage, at man er taget afsted uden jakke. Jeg fik købt mig en ny pilke-fiskestang og den blev indviet med 2 havkatte, 1 stor torsk og 1 søpølse (eller hvad det nu er) magen til denne. Desværre trillede den over rælingen og ud i dybet akkurat som jeg fik den af krogen og jeg nåede derfor ikke at få den genforeviget. Johanne og jeg havde sat Aka og Simon af på en lille stenstrand, og mens vi fiskede fra båden var der pludselig en havørn, som blev lidt for interesseret i Simon. Han er 4 år og havørnen her fløj rundt lige over hovedet på ham - mindre end 10 meter oppe er mit bud. Jeg fik fart i båden, imens jeg råbte og skreg, at han først skulle løbe over til Aka og derefter videre over under en klippevæg. Desværre tog Simon bare et par skridt over mod Aka og først da vi nåede helt ind til land fik vi jaget denne ualmindeligt nysgerrige havørn til andre og mere fjerne luftlag...

Muslinger

Muslinger fra lavvande i lokal fjord henholdsvis friskplukket og friskkogt (desværre er jeg kræsen). I midten Ingik - Kangaamiutøens højste knold på 460 meter.