Flere fremskridt

Har skovlet sne for første i 3 måneder. Dejligt. Desværre går det lidt langsommere med udsigten til at kunne gå igen. Jeg havde drømt om at smide krykkerne i morgen kl. præcis 8, men det var en anelse naivt. På nuværende tidspunkt kan jeg humpe et par akavede skridt uden støtte - og dét gennem stor fysisk og mental vilje. Derfor må jeg desværre skrue lidt ned for forventningerne og tage det som det kommer. Desværre har genoptræningen været en ret ensom proces baseret på "3-punkts-gang med tiltagende belastning over 4 uger" og intet andet. Resten har jeg gættet mig til. Er nu begyndt med kun én krykke og øger belastningen på det dårlige ben. Det føles fint og i dag bar jeg et fyldt glas i hånden fra køkken til stue for første gang. I morgen starter jeg så på arbejde igen. På halv tid til at starte med. Håber min fod holder til at hænge nedad i 4 timer (plus til og fra arbejde)...

Milepæl

I dag havde jeg for første gang siden 3. januar en sko/støvle på min venstre fod og kørte også i Brugsen i min bil. Det gik superfint og det er bare skønt at komme lidt ud (og igen selv at kunne svinge Dankortet). Jeg går stadig 3-punkts-gang med krykkerne, men efterhånden med pæn vægt på foden. Jeg havde ingen problemer med bilens kobling. Indkøbsposerne må Johanne dog fortsat tage sig af. Største generelle gene på nuværende tidspunkt er at min fod fortsat hæver op om aftenen og at jeg mærker både skinner og skruer på begge sider af ben og ankler.

Let støtte

Er kommet i gang med genoptræning i form af støtte. Det vil indtil videre sige 3-punkts-gang med let belastning. De første dage gik jeg med ROM-walkeren, men nu mærker jeg tydeligt bedre fremgang uden. Den direkte gulvkontakt giver mulighed for at bevæge foden med lidt belastning på andre måder og det føles faktisk godt. Men der er lang vej endnu eftersom bevægeligheden, specielt i ankelleddet, fortsat er ret dårlig og hævelse i løbet af dagen gør det ikke bedre. Her tager jeg en gåtur i morges og som det kan ses bliver den dårlige fod ret hurtigt meget rød når den ikke ligger vandret.

Nyt barnebarn

28. februar blev Johannes søn Aka far til en velskabt pige på 3160 gram. Det var Akas (og hans kæreste Najas) første barn og Johannes 6. barnebarn. Jeg siger igen tillykke. Som vanligt blev barnet født i Nuuk eftersom man i Grønland ikke længere må føde uden for et af de 5 såkaldte regionssygehuse (Maniitsoq er et Sundhedscenter og altså ikke et regionssygehus).

Corona igen

Så testede jeg Covid-19 positiv for 2. gang på mindre end 2. måneder. Er ellers også både fuldt vaccineret og har også fået booster. Havde lidt feber og krillerhoste for 5-6 dage siden, men har de sidste 4 dage haft det fint. Johanne testede positiv for 6. dage siden, men eftersom vi kun havde 1 kviktest blev jeg ikke testet. I går fik vi så købt flere kviktests og så var jeg selvfølgelig også positiv. Coronareglerne i Grønland kræver (afhængigt af symptomer) isolation i 4 dage efter positiv test og det er faktisk uafhængigt af nærkontakter. Johannes isolation er således principielt ophørt, mens jeg har 3 dages isolation tilbage (og har så faktisk været isoleret i 8 dage). Min første smitte hentede jeg under min sygehusindlæggelse i januar og denne gang går jeg ud fra at Krista har haft det med hjem fra børnehaven. Jeg har læst mig frem til at 2 gange smitte inden for 60 dage er ret sjældent, men at det forekommer - dog primært hos uvaccinerede unge. Med mit held sker det selvfølgelig for mig...

Hyttenyt - Part II

I dag er der 8 dage til røntgenkontrol og til at jeg forhåbentlig kan smide ROM-walkeren og derefter skyggestøtte. Der er 22 dage til fuld støtte. Der er godt nyt på Hyttefronten. Byggefirmaet har modtaget en ny Hytte, som ligger i en container i Maniitsoq. Den vil blive sat op så snart vejret tillader det (det vil sige slut-maj/juni). Den er konstrueret mere solid og indgangen bliver flyttet fra syd til vest, som giver bedre beskyttelse mod vind. Jeg bliver sandsynligvis ikke særlig mobil i år og det er derfor supergode nyheder. Fotografierne er henholdsvis sidste gang vi besøgte Hytten i slutningen af september 2020 (med begyndende havis). Derefter gulv og fundament, som var de sørgelige rester af Hytten, da vi kom tilbage efter vinteren i begyndelsen af maj 2021 (her måtte jeg henover fjeldet, da der fortsat var ikke-passabel havis). Hytten stod færdig i begyndelse af august 2020 og vi nåede vel at bruge den i 4 weekender før det blev for koldt til overnatninger.

Status

Forventeligt er der i dag 17 dage til kontrolrøntgen og skyggestøtte, 31 dage til fuld støtte og 58 dage til arbejde. Jeg håber ROM-walkeren ryger i forbindelse med overgangen til skyggestøtte, da jeg i perioder er ved at få spat af den fordi den generer på forskellige måder. Området omkring min ankler er ekstremt sensitivt og selv små tryk fra walkeren kan give en uudholdelig brændende og prikkende følelse, som specielt når jeg skal sove driver mig til vanvid. Ved et sådant tryk kan min fod også føles iskold, selvom den faktisk er varm, hvilket heller ikke ligefrem er rart. Så snart trykket letter (altså ved at jeg tager walkeren af) føles det ok igen. Det er uanset om walkeren er for stram eller for løs. Som det kan ses på billederne stikker der flere skruer ud i vævet, som jeg antager er en væsentlig årsag til problemet. Der er også noget hævelse omkring anklen, som sandsynligvis også spiller ind. Dertil har jeg mistet rigtig meget muskelmasse på benet, som også reducerer noget naturlig polstring og derved også giver gener andre steder. Men ihvertfald kan jeg nu skimte en ende på det og det er jo dejligt. Håber jeg kan genoptage mine fjeldture når den tid en gang kommer...

Brud & Corona - Part II

Er nu hjemme i Maniitsoq efter et 14-dages mareridt. Min 2. operation blev gennemført 12/1. Samme dag ophørte min Coronaisolation. Der blev sat 2 skinner og mindst 11 skruer ind under huden, som principielt skal sidde der resten af livet. Alle tilbagemeldinger tyder på, at både fod og brud nu sidder flot, og det er jo dejligt. Efter operationen fik jeg gips på (som efter 2 uger skulle udskiftes med ROM-walker), men efter 2 dage med en intens brændende smerte blev gipsen udskiftet med ROM-walkeren og herefter er det heldigvis gået forholdsvis godt. Jeg antager, at det var gipspolsteringen min hud reagerede på med kraftig, og altså smertefuld, rødme. De sidste 2-3 dage på Dr. Ingrids Hospital var nærmest uudholdelige. Jeg havde hjemve og var både forkvalmet og appetitløs. Jeg fik 40 tabletter om dagen og maden vi fik serveret var så uappetitlig, at bare tanken om den fik det til at vende sig i maven på mig. Hver anden dag blev der uden valgmulighed serveret varm grønlandsk mad til frokost (sæl, hval, kavkat, osv). Ganske politisk korrekt, som så meget andet i Grønland, men desværre direkte ulækkert. Morgenmad og aftensmad var ikke bedre. Jeg måtte tvinge mig selv til at spise det - alternativet var sult (og det er jo ikke supersmart når man skal komme sig efter alvorlig sygdom). Lørdag 15/1 fik jeg besked om, at jeg havde billet hjem til Maniitsoq 17/1. Jeg blev igen coronatestet og søndag var svaret heldigvis negativt (jeg var jo coronapositiv 5/1 og hos nogen kan efterfølgende test være positive i helt op til 8 uger). Mandag kom jeg (på trods af en lidt dårlig vejrudsigt) hjem og har nu været hjemme i 2 dage. Nu må jeg ikke støtte i 6 uger og derefter kun skyggestøtte i yderligere 2 uger. Jeg er sygemeldt til 6. april. I går lærte jeg en lektie om, at jeg skal tage den lidt med ro. Jeg tog med taxa i Brugsen med Johanne og Krista og fik et regelret ildebefindende hvor jeg var sekunder fra, at falde om - og det var et rent lykketræf, at jeg ikke gjorde det. Indtil videre skruer jeg derfor radikalt ned for blusset og glæder mig over, at jeg har Johanne til alt det praktiske.

Brud & Corona

Er indlagt i Nuuk med kompliceret brud på venstre underben (spiralfraktur af læg- og skinneben med revner helt ned til anklen) og nu også i coronaisolation efter positiv covid-19-test. Det kan næsten ikke være meget mere uheldigt. 3/1 faldt jeg lige foran sygehuset i Maniitsoq på vej ud i arbejdsbilen til et hjemmebesøg. Der var spejtglat med et tyndt lag frisk sne, som gjorde det glatte usynligt. Det opdagede jeg for sent. Foden drejede i den forkerte retning og jeg var med det samme klar over, at den var helt gal. Jeg blev røntgenfotograferet, gipset, podet negativ for covid-19 og indlagt på sygehuset i Maniitsoq med henblik på videre overflytning til Dr. Ingrids Hospital i Nuuk. Efter 2 aflyste evakueringsfly kom jeg så afsted sidst på eftermiddagen 5/1. Ved ankomsten til Dr. Ingrids Hospital blev jeg lagt på en 4-mands-stue, atter coronatestet og i løbet af aftenen også opereret i fuld narkose. Bruddene var ustabile og der blev derfor sat eksterne skinner på ligesom den dislokerede fod blev sat på plads. Jeg fik besked om, at jeg skulle opereres igen enten på Rigshospitalet i Danmark eller i Nuuk, og blev sat i intravenøs antibiotika 8 gange dagligt (2 slags á 4 gange). Efter CT-scanning 6/1 fik jeg 7/1 besked om, at de ville operere mig i Nuuk 10/1. Pludselig et par timer senere får jeg så en sms fra det grønlandske Coronasekretatiatet med besked om, at jeg er covid-19-positiv og straks skal gå i isolation. Jeg gav beskeden videre til personalet og blev straks kørt i isolation på en anden afdeling under samtidig afkloring. Corona er helt ude af kontrol i Grønland lige nu og bare i det sidste døgn er 504 testet positive (det svarer overført til danske forhold til mere end 50.000 positive). Her ligger jeg så nu på en lidt primitiv isolationsstue uden tv og venter på hvad der nu sker. Heldigvis er jeg helt uden coronasymptomer og så er proceduren 7-dages isolation når man er vaccineret. Jeg håber stadig jeg kan blive opereret på mandag, men jeg ved det ikke. Oven i alt dette har jeg haft smerter, forstoppelse, sovet elendigt og savner Krista og resten af min familie i Maniitsoq. Krista håndterer det dog rigtigt flot på en supersød og kærlig måde. Det varmer i hjertet.

Jul igen

Så blev det igen juletid og jeg ønsker glædelig jul for 15. gang i Grønland. De fleste jul heroppe har været hvide, men i år har vi haft usædvanligt lunt vejr med op til tocifrede plusgrader og derfor er sneen næsten smeltet. Det betyder så at Danmark formentlig får hvid jul - og det er jo fint nok.

Atammik

Atammik er den næststørste af Maniitsoqs 3 bygder med lidt under 200 indbyggere. Den ligger placeret godt 85 km syd for Maniitsoq godt halvvejs til Nuuk. Wikipedia har lidt info her selvom det ikke er meget. Det tager omkring 2 timer at sejle derud fra Maniitsoq i en hurtiggående motorbåd. Billederne her er fra den forgangne uge hvor jeg igen gav coronavacciner derude. Vejret var elendigt med både storm, regn og is (som i ren skøjtebane). Der var heldigvis et par huller i vinden hvor vi kunne sejle frem og tilbage. Dagen før Atammik var jeg på en lignende tur i Kangaamiut, også i dårligt vejr.

Napasoq

Opdagede at jeg aldrig har haft Napasoq med på disse sider selvom jeg efterhånden har været der på korte besøg en del gange. Napasoq er den mindste af Maniitsoqs 3 tilknyttede bygder med omkring 70 indbyggere. Bygden ligger på en mindre ø (1000 m på den ene og 500 m på den anden led) godt 50 km syd for Maniitsoq. Billederne her er blandet fra slut-oktober 2020 og tidlig-november 2021. Der er ikke noget der beskyttet Napasoq mod vind og vejr og der er skide koldt på denne tid af året. Wikipedia har lidt mere information her.

Slut

I dag kom båden på land og sejlsæsonen er derved definitivt slut. Håber næste sommer bliver noget bedre end i år og at vi får bygget en ny og holdbar Hytte, som vi rent faktisk kan være i.

Kistefjeldet (4)

Sejlsæsonen lakker mod enden og en sandsynlig sidste sejltur var til fastlandet i går for en vandretur til toppen af Kistefjeldet på 895 meter. Min fjerde tur til toppen i alt og faktisk min anden i år. Den første tur i år var i juni i dyb ikke-smeltet vintersne og samtidig i tæt tåge. Den var helt uden udsigt på toppen. I går (hvor jeg havde min kollega Lars med) havde vi efterårssol og vindstille hele vejen op. Udsigten på toppen kan ses i det efterfølgende. Strækningen på de sidste godt 200 højdemeter var spejlglat med en 2 cm isbelægning oven på lidt sne. Det var ren Bambi på glatis.
Et par af mine andre turen til toppen af Kistefejldet kan ses her og her.

Pukkellaks

Fik forleden en pukkellaks foræret af en kollega, der er gift med en fanger, som havde fået én i sit garn. Pukkellaksen er en nyere invasiv fiskeart i de grønlandske farvande, som med tiltagende hyppighed nu dukker op i folks ørred- og laksegarn. Det kan man læse mere om her. Pukkellaksen genkendes nemt ved dens sorte pletter på halefinnen og en større eller mindre pukkel på ryggen. Den er mindre end atlanterhavs laksen. Den har meget skarpe tænder, som også sidder på spidsen af tungen. Spisemæssigt minder den mest om fjeldørred, men med kolossalt mange ben, hvilket for mig gjorde spiseoplevelsen mindre god.

Kangaamiut Kangerluarsuat

Sejltur til bunden af Kangaamiut Kangerluarsuat, som er en mindre fjord (ca. 22 km lang) lige nordøst for Kangaamiut. Bunden af fjorden hedder Ilorlersuaq (det inderste). Her spærrer en isbræ vejen til Evighedsfjorden, som ligger lige (dvs 4,5 km) på den anden side.