Farvel til Kangaamiut og hjem til Maniitsoq

Efter 6 begivenhedsrige (?!) dage i Kangaamiut (godt og vel 5 dage mutters alene - bortset fra tolken Antoinette, patienter og en gang moskushakkebøffer hos Jensigne og Per selvfølgelig) er jeg nu tilbage i vante og trygge omgivelser her i Maniitsoq. Sjovt hvordan et sted tusindvis af kilometer fra Nansensgade, og 62 kg medbragt gods fra Danmark ikke at forglemme, pludselig bliver hjem. Rart er det i hvert fald at kunne gå på internettet når man har lyst og så glæder jeg mig også til at sove i min egen seng. Kangaamiut er dog ikke helt forbi i dette regi, da jeg benyttede lørdag og søndag til at traske øen tyndt og selvfølgelig tog en masse billeder – så de dukker lige op her når lejligheden byder sig.
Men her lige et par billeder fra i dag. Først 1) min arbejdsplads på sygeplejestationen i Kangaamiut, dernæst 2) undertegnede i pludselig sne på hovedgaden [bemærk gummigeden (selvfølgelig er det ikke en gravko, tak Dorte) i baggrunden – faktisk fik jeg opklaret fra pålidelig kilde at der rent faktisk er hele 3 gummigeder i bygden, ikke 2], 3) sygeplejestationen og centrum i Kangaamiut, 4) og 5) på vej til Kystskibet i redningsbåd, 6) ombord, 7) Kangaamiut i hvidt med sygeplejestationen i midten, 8) farvel til Kangaamiut, 9) farvel til Evighedsfjorden. For dælen det var koldt at tage de billeder på skibet (delvist også fordi der er hul i begge mine pegefingre på mine vanter).
Herefter tog turen en noget ubehagelig drejning, idet bølgerne hastigt tog til i størrelse – ligesom mine tanker om det iskolde vand samt associationer til Estonia. Heldigvis ender historien jo godt (ellers ville jeg jo nok ikke skrive dette), da skibet til min store fryd sejlede indenskærs, ikke udenskærs. Så i stedet for tre timer i vippehelvede, blev det kun til én – men godt jeg ikke skulle med videre til Nuuk...
Afslutningsvis lige vejret for de næste fem dage i Kangaamiut (vist det samme for Maniitsoq): det bliver koldt!!! Så de der 8-10 plusgrader i Danmark har ikke noget med kulde at gøre!