tirsdag den 4. december 2007

Solen står stadig op i Maniitsoq

Det er ikke blevet til så meget opdatering på disse sider på det sidste. Det er der som sådan en god grund til, nemlig at min oplevelsessfære for tiden primært relaterer sig til sygehuset og at jeg i den forbindelse er underlagt tavshedspligt... Mine fjeldekspeditioner er desværre gået i stå - både fordi dagene er blevet kortere og jeg ikke rigtigt har haft tid, men også fordi jeg underbevidst er lidt nervøs for at stå ansigt til ansigt alene med fjeldet igen. Jeg har dog fridag de næste to dage så nu skal det være (håber at kunne bevise det her snarest)!
Her er et par billeder af endnu en flot solopgang, som den så ud i dag kl. 10.15 i 20-25 graders frost (ifølge DMI - indskudt var jeg faktisk lige ved at få forfrysninger blot ved at tage billederne ud af mit vindue).





1 kommentar:

Pipsen sagde ...

Hej Mikkel
Ja, det er godt nok blevet vinter i Maniitsoq, på godt og ondt. Tillykke med dine "søm" og dine fine sokker. Jeg tror på de gode oplevelser er dem man husker, og de utaknemmelige patienter,
pårørende,læger mm forsvinder i glemslen.
Endnu engang tak for at du passede min søde lille guldklump, det var guld værd for mig at vide hun var et sted hvor hun var velkommen og kunne få lov til at ligge på det rene vasketøj...... ;-)