fredag den 2. januar 2009

Ræv og havørn

Velkommen til 2009! Efter en 1. januar med 15. timers arbejde på konstant puls 100+ blev min 2. januar heldigvis noget mere fredelig. Maniitsoq har snart lige så mange biler som København, så fred og ro finder man først og fremmest ved gåtur i fjeldet. På denne tid af året er der næsten statsgaranti for uberørt sne, men det er nu meget rart at følge snecootersporene idet man så undgår at synke ned i blød sne og derved få sne i skoene (bagdelen selvfølgelig at man så passeres af disse særdeles ildelugtende og støjende metalmonstre i ny og næ).
Der bliver ikke så meget skriveri herfra i dag, blot vil jeg nævne at jeg overværede en ræv passere en siddende havørn. Episoden var uden antydning af frygt eller fjendskab fra nogen af parterne, dog drejede havørnen så den kunne følge ræven med øjnene (går jeg ud fra). Efter at jeg tabte min helt nye zoomlinse et eller andet sted i fjeldet i sommers har jeg desværre ikke fået investeret i en ny - billederne kommer derfor ikke helt tæt på, men både ræv og havørn er da klart identificerbare.





Ingen kommentarer: