onsdag den 4. august 2010

Gråt i gråt

Endelig er det blevet sommerferietid - ja, faktisk har jeg hele 4 friuger her i august. Den første lille uge er dog ikke helt gået som håbet - først blev det blæsevejr, og nu bare regn, regn og atter regn (og oveni en noget lunken vejrudsigt på sigt selvfølgelig). Som så mange andre har jeg ventet hele året på dette, og så vil jeg altså bare ud i naturen og væk fra Nuuk. I går måtte vi opgive allerede nede i havnen (på trods af opklaring i vejrudsigten). I dag åbnede sluserne først ude ved Præstefjorden selvom vi havde taget chancen på grundlag af endnu en optimistisk vejrudsigt (nu har det styrtet ned i ca. 8 timer). Selvfølgelig kan man være i båden når det regner, men det er altså en fugtig og tiltagende klam oplevelse - og når man alligevel ikke kan gå i land bliver det lidt ligegyldigt. Jeg sætter nu min lid til endnu en optimistisk vejrudsigt i morgen (faktisk ret optimistisk) og krydser alle fingre på en gang, da det er min sidste chance inden for de næste dage.

















Ingen kommentarer: