Kangiussánguaq

Som beskrevet i det forrige var jeg i sidste uge noget frustreret over vejrsituationen, og underforstået tanken ikke at nå ud til en god ørredelv før det blev for sent. Nu kan jeg atter slappe af - for det første kom jeg ud i naturen, og for det andet fandt jeg flere gode ørredsteder... Min fødselsdag holdt jeg alene nede ved Kangiussánguaq i Buksefjorden - et sted hvor der, som billederne og dette link også afslører, tidligere på sommeren var fjeldbrand. Der lugtede godt svedent, men alligevel var der nu ret dejligt med godt en kilometers vild og brusende elv. Fik endnu en gang afprøvet mit nye ørredgarn (som jeg vist ikke tidligere har nævnt i denne sammenhæng) uden en eneste fisk (det stod dog også kun nogle timer). Jeg ved intet om fiskeri med garn, og første gang jeg afprøvede det for nogle uger siden fangede jeg omkring et tons tang. Denne gang var tangmængden dog heldigvis minimal, og yderligere var jeg meget tæt på, i det jeg under optagning af garnet spottede en ørred med direkte kurs mod nettet - 10 cm derfra spottede den mig, foretog en 180 graders vending på stedet og forsvandt som et lyn fra en klar himmel i den modsatte retning...

Gråt i gråt

Endelig er det blevet sommerferietid - ja, faktisk har jeg hele 4 friuger her i august. Den første lille uge er dog ikke helt gået som håbet - først blev det blæsevejr, og nu bare regn, regn og atter regn (og oveni en noget lunken vejrudsigt på sigt selvfølgelig). Som så mange andre har jeg ventet hele året på dette, og så vil jeg altså bare ud i naturen og væk fra Nuuk. I går måtte vi opgive allerede nede i havnen (på trods af opklaring i vejrudsigten). I dag åbnede sluserne først ude ved Præstefjorden selvom vi havde taget chancen på grundlag af endnu en optimistisk vejrudsigt (nu har det styrtet ned i ca. 8 timer). Selvfølgelig kan man være i båden når det regner, men det er altså en fugtig og tiltagende klam oplevelse - og når man alligevel ikke kan gå i land bliver det lidt ligegyldigt. Jeg sætter nu min lid til endnu en optimistisk vejrudsigt i morgen (faktisk ret optimistisk) og krydser alle fingre på en gang, da det er min sidste chance inden for de næste dage.

Mosebølle (blåbær)

Så er det blevet bærtid med mosebølle (vaccinium uliginosum) eller arctic blueberry, som de hedder på engelsk. Jeg køber uden tøven engelske betegnelse og kalder dem altså blåbær, også selvom de altså ikke er det. Det er vist lidt tidligt på sæsonen, men alligevel fandt vi masser oppe i Godthåbsfjorden i weekenden. Arktiske blåbær er en fryd og smager sådan cirka en million gange bedre end sortbær - som desværre er de mest almindelige heroppe (og indskudt smager som vindruekerner uden vindrue). Billederne er mosebølleblomst i juni, bær sidste efterår og så en skål fra i går...

Rosenrod

Rosenrod, eller rhodiola rosea, som skulle være almindelig på hele den nordlige halvkugle.

Atlantisk sild

Eriks atlantiske sild (clupea harengus) med og uden skæl og i henholdsvis nat- og dagbelysning. Fanget med stang ved Kapisillit i sidste uge.

Isfjorden

Billeder fra isfjorden, Kangersuneq, længst inde i Godthåbsfjorden i fredags. De 2 voksne som anes er Erik og Johanne, drengen Johannes barnebarn Simon.

Stilk-fladstjerne

Så vidt jeg kan overskue må dette være en art stilk-fladstjerne (stellaria longipes), som er én af tre naturligt forekommende fladstjernearter i Grønland. Stilk-fladstjerne er opdelt i en række underarter, som jeg ikke har nogen som helst viden om og derfor vil undlade yderligere skriblerier om i denne omgang...

Niviarsiaq II

Lysbladet (og sjælden) variant af storblomstret gederams, som i sin normale lilla udsmykning er særdeles almindelig over hele Grønland - og måske netop derfor Grønland nationalblomst (se tidligere indlæg). Som tidligere nævnt er niviarsiaq det grønlandske ord for storblomstret gederams, og betyder oversat til dansk også noget i retning af "ung ugift pige" og "sygeplejerske". Jeg indrømmer at mit grønlandske sprog endnu ikke befinder sig på højeste niveau, men jeg kan sagtens forstå når grønlandske forældre forklarer deres børn at sygeplejersken (altså den unge ugifte pige) er en mand. Disse blomster blev fundet oppe ved isfjorden et sted, og så har jeg under mine studier læst mig til at selve blomsten kan spises rå, mens bladende lige skal koges først (dette er dog ikke afprøvet i praksis).

Alpe-ærenpris

I mit umulige projekt i at fotodokumentere alle grønlandske blomster er jeg hermed nået til alpe-ærenpris aka veronica alpina.
Jeg lader billederne tale for sig selv...