Frihed

Fejrede min nyvundne frihed med en lille familietur til Maniitsoq i fredags med grillmad, indkøb og en enkelt overnatning. Vejret har været fantastisk med plusgrader hele weekenden. Fredag regnede det dog lidt og så er det lidt dumt at opdage, at man er taget afsted uden jakke. Jeg fik købt mig en ny pilke-fiskestang og den blev indviet med 2 havkatte, 1 stor torsk og 1 søpølse (eller hvad det nu er) magen til denne. Desværre trillede den over rælingen og ud i dybet akkurat som jeg fik den af krogen og jeg nåede derfor ikke at få den genforeviget. Johanne og jeg havde sat Aka og Simon af på en lille stenstrand, og mens vi fiskede fra båden var der pludselig en havørn, som blev lidt for interesseret i Simon. Han er 4 år og havørnen her fløj rundt lige over hovedet på ham - mindre end 10 meter oppe er mit bud. Jeg fik fart i båden, imens jeg råbte og skreg, at han først skulle løbe over til Aka og derefter videre over under en klippevæg. Desværre tog Simon bare et par skridt over mod Aka og først da vi nåede helt ind til land fik vi jaget denne ualmindeligt nysgerrige havørn til andre og mere fjerne luftlag...

Muslinger

Muslinger fra lavvande i lokal fjord henholdsvis friskplukket og friskkogt (desværre er jeg kræsen). I midten Ingik - Kangaamiutøens højste knold på 460 meter.

Lys

Så begynder det endelig at se lidt lovende ud. Vi skal dog lige et par dage længere hen før jeg helt tør tro på det...

Øv

Har længe glædet mig over forårstegn og havde sat næsen kraftigt op efter stigende temperaturkurve her i marts. Desværre har jeg taget fejl. Første tilbageslag kom natten til lørdag hvor der kom sne i knæhøjde på én nat, og søndag styrtdykkede temperaturen så til minus 18 grader. Det ser da flot når havet ryger i mødet mellem koldt og varmt, men udsigt til 14 dage af samme skuffe huer mig bestemt ikke. Jeg har studeret DMI's statistikker på månederne februar og marts de seneste 11 år (eller deromkring) og de byder ellers altid på plusdage i begge måneder - bortset fra i år selvfølgelig. Februar var ren minus, og intet tyder på at dette bliver ændret i marts...

Indtil jeg møder en moskus

Har endnu ikke stået ansigt til ansigt med en af Grønlands berygtede moskusokser, som jo holder til oppe i Kangarlussuaqområdet (Søndre Strømfjord) såvel som ovre på Grønlands østkyst (synes ikke Københavns Zoo helt gælder i den sammenhæng). Men eftersom Søndre Strømfjords-fjorden kun ligger et stenkast fra Kangaamiut skulle der være god chance for at dette snart bliver ændret (ikke at jeg som sådan har tænkt mig at opsøge dem skal det dog siges)... Indtil dagen kommer er her et fotografi af et moskuskranie, som jeg under lavvande netop har fisket op af vandet herude.

Skidåb

Var i fredags på lynvisit i Maniitsoq. Turens hovedformål var at losse Johanne og Aka af til grønlandsk familieweekend - og på sådan en tur skal der selvfølgelig også indkøbes æggesalat, barberblade, parmesanost, peberfrugt, olivenolie, hvidløg og rødkål - og alle de andre småting, som ikke kan købes i Kangaamiut, men gør livet lidt mere interessant. I den forbindelse ser det desværre ser det ud til at alt ved der hedder lakrids er udgået fra grønlandske varesortiment. Turen bød også på en lidt skjult dagsorden, idet jeg købte mig et par langrendsski i Rita Sport - en tanke, som har spiret den seneste tid. Jeg aldrig tidligere haft et par ski på, og har derfor, antageligt, udsat selve indvielsen et par dage... I eftermiddags skulle det dog være - og på trods af enkelte balanceproblemer formåede jeg vist at holde mig oprejst hele vejen igennem. Nu gælder det så om at få lidt af teknikken ind på rygraden og så er min plan snarest, at komme hele vejen rundt om Kangaamiutøen (gerne i næstkommende weekend). Den sidste uges tid har ellers for alvor budt på forårsfornemmelse med dejligt stille vejr. Dag for dag fornemmer man hvordan solen tiltager i højde og kraft og hvordan dagslyset bare tiltager i længde. Men årets glædeligste forårsbebuder fik jeg på vej hjem fra skituren i dag, da den første snespurv pludselig sad dér lige foran mig...

Liv og død

I forlængelse af min nylige beskrivelse af lokalmågebestandens grisk- og glubskhed oplevede jeg forleden en måge sluge en mågevinge med fjer og det hele i en enkelt bid. Jeg ved ikke hvor vingen kom fra, men konsumenten skulle lige sunde før vingen var faldet helt på plads i mavesækken. Min mest ubehagelige oplevelse var dog af denne ungmåge, som begik sit livs fejltagelse. Som beskrevet er mågers spiseveje ret fleksible, men et stort fiskeskrog (hvor fiskebenene bliver modhager) er altså lige i overkanten. En ting er at det hverken kan komme op eller ned, men når 5 andre måger samtidig nådeløst kæmper for at få det fravristet, udvikler situationen sig hurtigt fra alvorlig til en kamp på liv og død... Jeg fik det bogstaveligt talt dårligt og måtte gå ind i et andet rum efterhånden som situationen udviklede sig - alligevel kan jeg ikke nære mig for at vise billederne... Jeg har efterfølgende fået fortalt at staklen fik reddet sig i land efter det sidste foto her, men kort tid efter måtte den opgive efter endnu en vandtur.

Moskusøl

Efter lang tids øltørke har dagen i dag udviklet sig opløftende, idet den lokale butik for første gang i min Kangaamiuttid har fået min favoritøl på lager. Grønland er ikke forsynet med gode udenlandske øl, og derfor må man lade sig nøje med almindelige kedsommeligheder fra Carlsberg, Tuborg og Faxe - eller, som jeg, helt udelade øl (at jeg er til rådighed 24 timer i døgnet/7 dage om ugen sætter dog også en naturlig dæmper for alkoholforbruget skal det lige indskydes). Undtagelsen for de uinteressante ølsorter hedder Umímak Bâja, eller på dansk Moskusbajer, og bliver fremstillet af Godthåb Bryghus i Nuuk. På trods af det håbløst platte navn er det faktisk en rigtig god stærkøl med en kraftig bitter smag lige efter mine smagsløg...

Grådighed

Kangaamiut har en stor og stabil mågebestand. De nyder godt af fangernes mange levn, som på denne årstid primært er sæl, alke, edderfugle og vist også lidt torsk. Mågerne er hidsige og der foregår masser af daglige slåskampe om efterladenskaberne. I går observerede jeg denne slughals, som vist havde fået lidt mere end godt var. Som det kan ses stikker der en torskehale ud af næbet...

Ørn II

Og så overlod den pludselig retterne til denne sortnæbede artsfælle...

Ørn I

Frokostpausen bød i dag på traktement for havørne bestående af sælribs med tang ad libitum. Først tog denne gulnæbede havørn sig en bid...

Ørnedans

To havørne, en solnedgang - og to ravne.

Frisk nordlys

Et par dugfriske godnatbilleder taget under aftenens formidable show.

Første parket

Dagens solnedgang i bedst tænkelige position...

Mens jeg venter

I dag bød visuelt på hele 2 solnedgange. Først en mindre rød detonation i horisontniveau og efterfølgende denne noget mere vidtfavnende og farverige eksplosion. Jeg glæder mig over fortsat stille vejr i Kangaamiutområdet (og det rækker så langt meteologerne forudsiger) og tæller minutterne i lysets sejr over mørket... Snart kan jeg igen gå en tur uden for bygden efter arbejdstid!

Agpamiut Kangerdluarssuat

Vejret er vidunderligt stille for tiden, og det er selvfølgelig en kærkommen chance til lidt udforskning af Kangaamiuts nærmeste omgivelser. Ud over turene til Maniitsoq blev det i juledagene således til en afstikker ind til Evighedsfjordens første bræ, og i går gik turen ind i bunden af Agpamiut Kangerdluarssuat (Alkenes fjord). Som billederne illustrerer, var der en ubeskrivelig kombination af blikstille og lyserødt - mens stilheden desværre ikke lader sig fange på fotografi, blot gennem disse ord. De første billeder af lidt mere uroligt vand er indgangen til Evighedsfjorden, som aldrig helt slapper af, og som det ses fik jeg også hentet iskoldt drikkevand i en lille elv (selvom det blev en noget kold oplevelse for mine hænder)...

2011

Og så blev det også nytår i Kangaamiut og jul og det hele er veloverstået. Billedet siger ikke så meget, men også her har de sidste uger været et kontinuerligt rabalder af fyrværkeri og kiggen-sig-over-skulderen efter pludselige flyvende heksehyl... Jeg har aldrig forstået fornøjelsen af denne lyd-af-krig-lige-uden-for-hoveddøren og glæder mig bare over at det hele nu (snart i hvert fald) er slut.