onsdag den 31. oktober 2007

På vej til Atammik

I morgen drager jeg på endnu en lille ekspedition, denne gang til Atammik - en bygd med ca. 215 indbyggere på selve det grønlandske "fastland" ca. 100 syd for Maniitsoq og ca. det samme nord for Nuuk.
Desværre fortæller jungletrommerne, at sygeplejestationen er helt uden internet - så det bliver næsten som i de gode gamle dage (for en 10-15 år siden), hvor man helt selv måtte finde på underholdning. Går dog ud fra at der er TV (den ene kanal) og at Tele Greenland også dækker. Om vind og vejr vil det er jeg tilbage i Maniitsoq tirsdag d. 6. november, så mon ikke også jeg ligger vejen her forbi.
Her er lige sejlruten for dem som kan lide kort samt et foto af det stolte skib Nivi, som gerne skulle bringe mig tørskoet til Atammik. Sidstnævnte er tyvstjålet her.



4 kommentarer:

Michael sagde ...

Det er da fedt at du kommer omkring.

- til de andre der læser denne blog kan jeg fortælle at Mikkel ikke har internet og at toiletfaciliteterne ikke falder i hans smag. Det er noget med at hovedkonstruktionen er et toiletbrædt over en sort affaldssæk...

Dorte Vangsø Simonsen sagde ...

Mikkel for f.... din gamle punker, du må da ha prøvet noget der er langt værre end et pose toilet? måske vil du sande at udgaven i Atammik rent faktisk er ret avanceret idet der er automatisk lufttørring. Langt bedre end de gamle DSB tog toiletter, hvor du kunne kigge ned på svælderne.
Nå men håber at du kan holde dig aktiveret i de 4 dage dernede.
Bygden har for nyligt haft besøg af en amerikansk fyr i nogle uger. På hans blog er der en forrivende fortælling om de såkaldte "lorteposer". Jeg sender lige en kommentar senere med denne blog add.
kh Dorte.

Dorte Vangsø Simonsen sagde ...

For super beskrivelse af at leve med pose toilet:
Det var så add: charleskinny.blogspot.com

Mikkel Ege Hübsch sagde ...

Ganske interessante oplysninger, specielt i lyset af at jeg nu er hjemme igen! Næste gang foretrækker jeg klart at høre om så væsentlige aspekter ved bygdelivet FØR jeg tager afsted!!!