De sidste par dage har en flok pukkelhvaler mere eller mindre konstant ligget og guflet og plasket lige uden for Maniitsoq. Det kribler for at komme tættere på, men så længe min båd ligger på land må jeg nøjes med landkrappens glæder. De første, lidt dunkle billeder fra skumringstimen (selvom det ikke bliver rigtigt mørkt), kunne forveksles med Loch Ness-uhyret, men det er altså en enlig pukkelhval som lige, i slowmotion, svømmede forbi vinduet - her er halen, som det kan ses, helt karakteristisk savtakket. Desværre fik jeg ikke billeder af et af de imponerende spring ud af vandet, som der var flere af i går, men på lidt afstand fik jeg da både lidt hale- og luffeplaskeri...
torsdag den 11. juni 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar