onsdag den 9. januar 2008

Moder natur

I dag har været den varmeste dag i mands minde - hele minus 5 grader står termometeret på i denne skrivende aftenstund. Jeg fejrede denne hedebølge med en lille tur i fjeldet, noget som pr. i dag bliver obligatorisk på mine fridage for først og fremmest ikke at kede mig, sekundært som deressionsforebyggelse. Jeg har altid været tiltrukket af mørket på det filosofiske plan, men må erkende at jeg ikke er det bogstaveligt, men det har jeg vist været inde på tidligere.
Ud over varmen i dag har der været skyfrit og mere eller mindre vindstille (bortset fra på fjeldtoppene) og det fik moder natur fantastiske farver ud af. Dybblå himmel, nærmest lyserøde fjelde når solen stod på samt pink og grønne nuancer og så selvfølgelig solnedgangens eksplosion af gult og rødt... Billederne taler for sig selv, mens min lille videohilsen blot kræver den forklaring at det ikke er alle steder hvor det er lige nemt at færdes. Et fordi man stadig synker i til knæ og hofter når man kommer uden for snescooterstierne og to fordi det er ret hårdt fysisk når man har gået sådan uafbrudt i en halv time.



















Ingen kommentarer: