Sidste ord i februar

Lige et par ord her på nippet til marts - en måned som ikke bare logistisk varsler sommertid, men forhåbentlig også bliver denne vinters sidste rigtige vintermåned. Februar har i sydgrønlandsk målestok været usædvanlig varm med masser af plusgrader og solskin, men her til sidst er det igen vippet tilbage til vinter med sne og blæst (her et par billeder taget i dag). Ellers har måneden budt på flere lange trasketure i fjeldet, men måske skal jeg i virkeligheden bare være glad for at jeg skriver dette, for sent fredag var der lige ved at gå lidt panik i den, da en pludselig tiltagende duft af røg og brændt bredte sig i vores lejlighed. Det gik efterhånden op for os, at det ikke var popcornene, men noget lidt mere skræmmende... Johanne fik hurtigt ringet til politiet, som igen fik ringet til brandvæsenet, og jeg fik vækket Aka og efterfølgende (hvorfor ved jeg ikke) pakket min computer og fundet mine penge (dette det første jeg tænkte på – overtøj og sko strejfede mig ikke i første omgang selvom der vel var 5-10 minusgrader ude). Politi og brandbiler ankom hurtigt, og det viste sig at vores underbo var faldet i søvn imens der var gået ild. Før førnævntes ankomst var Johanne dog løbet derned og kunne fortælle lejeren nu var vågen, men at hele lejligheden var fuld af røg.

Ukendt knold

Efter en lang vinters mørke har sol og lys nu atter vundet indpas, og det giver selvfølgelig helt nye perspektiver i forhold til at komme lidt længere ud i naturen. I lørdags nåede Johanne og jeg således den ene top på en fjeldknold på omkring 800 meter (som jeg ikke har et navn på i skrivende stund, men som ifølge mit kort altså er omkring 20 meter højere end Store Malene). Vi nåede ikke helt de 800 meter, da der var en lidt højere knold lidt længere henne, men bestigning af denne ville først og fremmest kræve mere tid (altså lys), som vi på det tidspunkt ikke lige havde ved hånden. Heldigvis nåede vi ned af det stejle før lyset blev helt slukket, men det blev måske en anelse mere nervepirrende end jeg bryder mig om, da vi måtte ændre kurs/gå tilbage et par gange. Men skønt igen at opleve udsigt, stilhed, havørn - og så med fjorde hele vejen rundt... Billederne er #1 Sermitsiaq, #2 Nattoralik (havde desværre kun idiotkameraet med, som er for langsomt til dyr - og da den flotte hvidhalede havørn var lige over mig kunne skidtet ikke fokusere), #3 Frokost i det grønne, #4 Lille Malene med Nordlandet på den anden side af Godhåbsfjorden, #5 Den inderste del af Kobbefjorden, #6 Hjortetakken og den første del af Kobbefjorden, #7 Store Malene, #8 Den lidt højere top med Sermitsiaq til venstre og Qôrnup Suvdlua-fjorden til højre, #9 Johanne på toppen med Kobbefjorden som baggrund.

Min kommende båd

Hermed et par billeder af min kommende båd - en Yamarin 59 HT med motor som på billedet. Mangler lige de sidste detaljer, men hvis det hele flasker sig skulle den kunne være klar sådan cirka i slutningen af april når jeg vender tilbage fra Danmark. Billederne er lånt fra http://www.apolloduck.ie/.

Stilhed og varm vinter

Der er gået en rum tid siden mit sidste besøg på disse sider. Det er jeg lidt ked af, da det er min principielle tanke at holde denne blog kørende så længe jeg er i Grønland... Overordnet går jeg bare og venter på sommerens komme, og lige nu på en pris på den båd jeg har tænkt mig at købe for en del af mine andelsboligpenge (det kommer jeg til at skrive meget mere om kan jeg love). I april tager jeg en tur til Danmark (om mindre end to måneder) og på den måde er sommeren lige om hjørnet. For mig er det i Grønland sommer i maj og så slutter det cirka medio september. Arbejdsmæssigt byttede jeg ved årsskiftet medicinsk afdeling ud med en nyopstartet skadestue/kirurgisk dagsafsnit. Lokalemæssigt er det ikke oppe at køre endnu - så det meste af tiden befinder vi os i Lægeklinikkens lokaler, som tidligere også husede skadestuefunktionen. Som indikeret kører det endnu ikke på skinner og derfor har jeg ingen rigtig mening endnu. En ting er dog sikkert - på medicinsk afdeling var der travlt... Min overordnede mening om Nuuk er dog ikke just positiv. Her er kedsommeligt a la en trist dansk provinsby, pizzaerne er alt for dyre og der er larmende biler over det hele. På en fjeldtur omkring nytår gik det pludselig op for mig hvor meget jeg savner stilheden. Den kan selvfølgelig også findes i Nuuks omegn, men slet ikke som i Maniitsoq hvor den var lige uden for døren. I Nuuk er jeg også blevet utryg ved at gå på gaden alene om aftenen, en følelse jeg ellers aldrig har oplevet (på trods af at jeg fik mange bank i mine unge punkdage). Jeg vil afholde mig fra politik i denne sammenhæng, blot konstatere at det er ubegribeligt at der ikke bliver taget fat om problemerne - mit ønske for grønlænderne er bare at det ikke lykkes at få samlet hele befolkningen i nogle få byer. De fleste har efterhånden nok hørt om det omvendte vejr for tiden - altså koldt i Danmark og varmt i Grønland (sidstnævnte vil dog stadig sige frostgrader det meste af tiden). Indtil videre er middeltemperaturen i Nuuk i februar ifølge DMI +1 grad (sikkert højere, da der har været +5 det meste af dagen i dag). Sidste år lå middeltemperaturen på -5,5 og forrige år på -12,5 og de temperaturer passer vist meget godt med normalen. Følgende billeder af relativ snemangel illustrerer i en vis udstrækning dette - de første 3 billeder er fra tur i Nuuk forrige weekend, de følgende 6 (inklusiv skilift) fra Lillemalene i dag.

Juleintermezzo

Lige et par ord og billeder i en pause i julemaden eftersom det ikke er blevet til meget på det seneste. Det første er på vej hjem fra arbejde ved 14.45-tiden (fik lidt tidligere fri i anledning af julen) med solnedgang i Nuuks horisont og det andet er det nærmeste jeg kom træer på Assistenskirkegården i København, da jeg var så heldig at få en patientledsagelse til Rigshospitalet for snart 2 uger siden. Hele 2 fridage i storbyen blev det til - glemte desværre alle mine squash'er i Lea og Thores køleskab (en squash koster ca 30-35 kroner heroppe og så er det min yndlingsgrønsag). Danmark lignede sig selv med masser af butikker hvor alt hvad man ønsker sig kan købes (undtagen mine sko desværre) og så var det selvfølgelig hyggeligt med et par velkendte ansigter selvom det ikke blev til så meget.

Juullip

En glædelig en af slagsen til alle i nær og fjern!

Kort gensyn med Maniitsoq

Var i embedsmedfør i forgårs et hurtigt smut i Maniitsoq. Flyforsinkelser er hverdagskost i Grønland, men præcis hvorfor flyet fra Nuuk til Maniitsoq bliver udsat fordi flyet fra Danmark er forsinket går over min forståelsesevne, men sådan er det altså. Min arbejdsdag endte omkring 15 timer og jeg var glad for at det blev i min egen seng i Nuuk. Jeg er principielt ikke så meget for nostalgi, men det var da hyggeligt at se et par glade velkendte ansigter på sygehuset. På det sidste er jeg blevet opmærksom på, at jeg savner Maniitsoqs natur meget (af en eller andet grund specielt Hamborgerland) - men under mit korte besøg i forgårs blev jeg også enig med mig selv om, at det, at søge tilbage aldrig bliver det samme igen. Jeg overvejer at købe mig en lidt større båd til næste år - og mon ikke jeg i den forbindelse kunne finde på at sejle en lille tur op til Hamborgerland, og derved jo også forbi Maniitsoq. Nåede på mit visit, som det kan ses på billederne her, lige op til Eiffeltårnet og også et smut ud i Blomsterdalen.

Op og ned

Arbejder stadig på at få min båd sat på land, men eftersom den ene arbejdsdag tager den anden (og jeg egentlig kun har fri hver anden weekend - hvor lastbilerne ikke kører) bliver det desværre ikke til så meget. Efter længere tids udsættelse var jeg i dag nødt til at få ryddet sne (den skulle jo nødigt synke). Mentalt er dette ikke bare lige. Det kræver passage af en lang andre både af varierende størrelse og derfor en del kravlen op og ned under halvhasarderede forhold (måtte flytte båden til et dårligt sted i begyndelsen af november, da bådbroen pludselig var taget op - heldigvis var der en flink fanger som sejlede mig derud). Sneen på bådene er som flydende sæbe og så er der en 4-5 meter høj kaj, som for det første har en ret ubehagelig lodret trappe, men også kræver at man svinger sig med et tov a la Tarzan fra en fiskekutter (ikke så sjovt skulle jeg hilse at sige). Selve snerydningen gik dog nemt - minus 10 grader er lidt koldt om fingrene, til gengæld er sneen løs og let...

Jagtedderkop

Med årets mørkeste/korteste dag en måned forude er jeg gået i sommerarkivet og har fundet følgende dokumentation af en art grønlandsk jagtedderkop. Jeg har mildt sagt hele mit liv været rædselsslagen for netop denne gruppe af insekter og finder det ærlig talt selv bemærkelsesværdigt at det er lykkedes mig at tage dette fotografi. Glemmer aldrig hvordan kæmpemæssige edderkopper levede og formerede sig i tagrenderne ved min nu tidligere lejlighed i Nansensgade. I aftenskumringen (om sommeren) firede de sig ned ad mine vinduer og kunne sidde der i behørig afstand fra et par stykker og helt op til 5-6-7 eksemplarer - pr. vindue. De små lærte jeg nogenlunde at håndtere og acceptere, men de store var rene mareridt. Efterhånden overvandt jeg mig selv til at banke dem mod jorden med en fluesmækker (fra 4. sal) - men dette gav selvfølgelig aldrig helt sikkerhed for at de ikke kom kravlende op igen. I starten ringede jeg vist til Erik, da han jo boede lige rundt om hjørnet. Én enkelt gang troede jeg bogstaveligt at min sidste dag var kommet. Jeg var gået i seng og følte pludselig kriblen på min hals. Pr. impuls førte jeg min hånd derop og i samme nu bed bæstet f%&$!# lyne mig. Imens mit liv passerede revy var jeg sikker på, at der i netop dette tilfælde var tale om en ikke tidligere opdaget dansk giftedderkop...

Farvel til Nansensgade

Efter jeg-ved-ikke-hvor-mange-år har jeg nu endegyldigt sagt farvel til min, nu tidligere, lejlighed i Nansensgade. Egentlig er jeg lidt ligeglad (har faktisk ikke været der i 28 måneder) og hvis jeg skal sætte en følelse på er det vist mest lettelse... Nansensgade har været et godt sted at bo, men er efterhånden blevet kedsommeligt og pænt (hov - det kendetegner vist det meste af Danmark gør det ikke?). Regnbuen i baggården er taget under den allersidste rengøring før jeg tog til Grønland.

Diskotur

Var i dag på 11-timers helikopterevakueringstur til Diskobugten, nærmere bestemt byerne Ilulissat og Qasigiannguit med brændstofsopfyldninger i Sisimiut på både optur og nedtur. Tror turen frem og tilbage svarer nogenlunde til København-Rom eller der omkring. Var egentlig mest opsat på at sove længe i denne weekend, men denne chance siger man ikke nej til (for man får den nok aldrig igen). Vejret vekslede mellem klart med relativt god sigtbarhed og kortere snevejrsperioder med ingen sigtbarhed. Flyvefarten varierede mellem 75 og 120 km/t og så er det ellers konstant rysten med non-stop høreværn. Billederne forestiller #1 solopgang, #2 omkring Maniitsoq, #3 Kin Of Sal, #4 Hamborgerland, #5 Hamborgersund, #6 Kangaamiut, #7 sol, #8+9 tæt på Sisimiut, #10 inde i helikopter, #11 Sisimiut, #12 lufthavnen i Sisimiut, #13 over bygden Kangaatsiaq, #14 is og vand, #15 isfjorden ved Ilulissat, #16 Ilulissat, #17 landingsbanen i Ilulissat, #18 venter i Ilulissat, #19 Qasigiannguit lufthavn, #20 hunde i Qasigiannguit (sikke et jammer), #21 fantastisk vejr i Qasigiannguit, #22 Qasigiannguit.