Fjeldtur med ravne

I dag er det mandag og det er nu 26 dage siden jeg drog hjemmefra. Her er lidt billeder fra en 6-timers solofjeldtur jeg havde i fjeldet omkring Maniitsoq i fredags, hvor det endnu en gang var skønt vejr.
Billederne er 1) "Kin of sal" - en ø og/eller klippe, som på imponerende vis stikker 385 meter op af havet tæt på Maniitsoq-øen ca. 10 km nordvest for Maniitsoq-byen, 2) "Ensomt græsstrå", 3) "Selvportræt foran Pattefjeldet", 4) "Udsigt til Kin of sal fra lille sø", 5) "Panorama med Pattefjeldet og Kin of sal i baggrunden", 6) "Klippe og sten", 7) "Sten i skiver", 8) "Kløft med udsigt", 9) "Kløft med modlys", 10) "Panorama på toppen", 11) "Ravn på himlen".
Apropos ravne så er det en af de mest almindelige fugle heroppe. Jeg opfatter dem som sådan lidt småsære (selvom de beskrives som en af de mest intelligente fuglearter (ref. Wikipedia - engelsk/dansk) - men heldigvis kan man jo sagtens være sær og intelligent på samme tid:-)). De trisser ligesom omkring for sig selv på en lidt ensom måde, selvom de vist ofte er et par stykker eller tre sammen (men det er der nu også noget ensomt over) - det har jeg i hvert fald oplevet i Danmark (hvor ravnen jo både er sjælden og fredet). De siger de særeste lyde. For par uger siden oplevede jeg én som højlydt kom vraltende op ad en fjeldskråning, jeg kunne ikke se den og den kunne ikke se mig. Den snakkede og snakkede. Pludselig dukkede den op et par meter foran mig og blev meget meget forskrækket. I fredags sad jeg på en toppen af en stor stenknold (er lidt i tvivl om hvad fjeld egentlig dækker - så det må jeg lige have opklaret), tæt på en kløft, i ellers absolut stilhed, og lyttede til én som sad et sted på klippevæggen og kom med de mest mærkværdige lyde - ikke sådan helt tiden, som fugle normalt, men med 5-30 sekunders intervaller i en periode, og så pludselig noget helt andet. Det gav en ensom (positivt) og meget mystisk stemning, som vel egentligt lever meget godt op til det man bl.a. forbinder ravnen med. Da jeg sad der på toppen var der pludselig også en 3-4 ravne som kredsede rundt, frem og tilbage, få meter over mit hoved i nogle minutter. Ravnen er jo en relativt stor fugl og deres bevægelse gennem luften er ikke lydløs. Så lyden af sådan en stribe ravne, hvor man mere eller mindre kan høre hvert vingeslag, er i sig selv imponerende - den helt blå himmel oveni ligeså. Ved ikke om jeg var årsagen til postyret, men i et nu var de væk - også den eller de ravne jeg havde lyttet til. Desværre fik jeg ikke gode billeder af de beskrevne ravneoplevelser. Pludselig, mens jeg sad der, ringede mobiltelefonen fra Danmark - det var ligesom bare helt forkert.
Husk at klikke på billederne for bedre opløsning - specielt ravnebilledet fortjener dette, da det større billede ikke på samme måde er pixeleret (desværre reducerer blogspot åbenbart billedkvaliteten så der er alså lidt pixelering rundt om fuglen).