Første stop i Grønland var Kangerlussuaq (eller Søndre Strømfjord) - lufthavnen hvor de store udenrigsfly lander og hvorfra man så flyver videre til de andre byer i mindre fly. Min flytur fra Kangerlussuaq til Manitsoq tog 40 minutter og foregik med et Dash 7-fly, men først skulle 3 timer fordrives. Heldigvis var vejret skønt - strålende solskin og næsten ingen vind, så jeg fandt et godt sted et stykke fra byen. Her følte jeg mig pludselig meget meget langt hjemmefra og helt alene i verden med et langt og uoverskueligt tidsrum foran mig - ikke egentligt negativt, mere i hvert fald lidt vemodigt og trist. Men det gik over samtidig med at jeg stiftede bekendtskab med den grønlandske myg...
lørdag den 4. august 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar