tirsdag den 29. januar 2008
mandag den 28. januar 2008
Mågefilm
søndag den 27. januar 2008
Måneopgang

lørdag den 26. januar 2008
Mærk verden (3. del af av)
fredag den 25. januar 2008
Av!
De fire første billeder er taget i og omkring sygehuset. Femte billede er bybussen, som kører den forkerte vej, og det sjette er det koldeste stykke vej i verden på vej hjem - havde på dette tidspunkt dog fået hætten op så mine ører i det mindste var beskyttet, til gengæld var en større del af mit ansigt dækket af is...
onsdag den 23. januar 2008
Havørn og mælkesyre
Fridag og fjeldtur! Valgte i dag at gå ud i fjeldet via Aqisseqarajooq (hedder det første stykke i følge mit bykort) - et lille stykke påbegyndt vej bestående af store sprængte stenstykker, der vist skulle have ført ud til en planlagt lufthavn, som i stedet endte med at blive bygget i den anden ende af Maniitsoq (det er i hvert fald den historie jeg har hørt). Om sommeren er den perfekt til gåtur og hvis man går bagud i tid på denne blog vil man helt sikkert finde en håndfuld billeder eller mere taget fra denne kant. På den nuværende tid af året tror jeg dog ikke der har været mennesker derude i månedsvis - og visse steder er der faktisk også ret ufremkommeligt, hvor man lige skal lade sig kure et øjeblik, ligesom tanken om at falde igennem flere meter dyb sne og ikke kunne komme igen også strejfede mig et par gange... Men hvis man ikke tør at gøre noget som helst så bliver livet sgu for trist.
Men hvis jeg lige skal følge kronologien i billederne så var det første jeg passerede selvfølgelig den gode gamle, gamle, kirkegård i Maniitsoq, som altid er god for et godt billede. Herefter stod den på snesko og meterdyb uberørt sne indtil jeg begyndte at undre mig over en underligt udseende sten, helt brun og sneløs. Tror jeg glemte den lidt fordi jeg skulle kæmpe mig gennem sneen, men pludselig var der en fjer, som bevægede sig og så var jeg ikke i tvivl - en havørn! Fantastisk!!! Først tror jeg faktisk bare den sad og sov, men efterhånden blev den opmærksom på min tilstedeværelse. Jeg kæmpede mig langsomt tættere på (det er desværre rimeligt svært at liste i 70 cm lange snesko, som synker en halv meter ned pr. skridt) og kom vel inden for en radius af 10-15 meter før den vurderede at jeg måske ikke var helt ufarlig - faktisk skal det siges at jeg på det tidspunkt kraftigt overvejede om jeg skulle vende om fordi jeg blev mere og mere nervøs for om en sådan fugl kunne finde på at angribe. Dem som kender mig ved sikkert at jeg i den forbindelse en nervøs sjæl, og så skal det altså siges at man ikke er hverken særlig mobil eller kampdygtig i kombinationen snesko og store mængder nysne. Men jeg endte med at stå ansigt til ansigt med havørnen i mange minutter og jeg fik faktisk også optaget noget video på mit kamera, men jeg rystede så meget på fingrene at det endte med at blive useeligt - desværre! Men lidt almindelige billeder blev det da til og hold da k!#! hvor var den stor!!!
I det næste foto bor jeg et eller andet sted i de midterste huse med udsigt til den modsatte side. Herefter det ufremkommelige i forskellige variationer. Jeg får mange kommentarer angående ikke at bruge hovedbeklædning - både fra nær og fjern. Forleden mødte jeg en grønlandsk mand som fortalte mig at jeg var den første dansker han nogensinde havde set som ikke brugte hue - personligt opfattede jeg det både ærefuldt og som et kompliment. Ikke desto mindre er her yderligere to eksempler på at jeg ved specielle lejligheder faktisk lader min isse skåne. Billederne er taget med et par timers mellemrum i dag (og er altså ikke bare til ære for fotografen - som altså er undertegnede) og de mest kvikke vil kunne observere at jeg ikke bare har én hue på, men hele to! Ja, så burde den sag være ude af verden. Apropos giver dette lige en ledetråd til noget andet, nemlig følelsen af at en eller anden grimasse i ens ansigt er frosset fast, noget jeg har oplevet gentagne gange når jeg har været ude og det har været rigtigt koldt - fx også i dag. Når man så kommer gående og vil smile til en eller anden på gaden, ja så sker der ligesom bare ikke noget... Det har jeg igen erindring om nogensinde er sket i Danmark.
Efter ikke at have sat mine ben i en sportshal i 20 år (til andet en rockkoncerter selvfølgelig) var jeg i går til badminton i sportshallen i Maniitsoq (og tænk at noget er gratis i 2008 - det kunne den vestlige verden vist lære noget af). Desværre kan jeg ikke dokumentere min egen tilstedeværelse, men jeg formåede faktisk at gennembanke Michael (en erfaren badmintonsrotte) hele to gange. I dag er jeg ret øm i både ben, baller samt højre arm (og det er som om det er i tiltagende, men nu har jeg jo også været i fjeldet)... Billedet er (startende fra venstre) Ken (sygeplejerske på afdelingen) og Flemming (fys) og ukendt samt Lise (fra sygehusets administration).
Er vejret helt hen i skoven?
Herunder er DMI's prognose for i dag og de næstkommende 4 dage. I skrivende stund er klokken cirka 13, det sner let og termometeret uden for mit vindue står på minus 10 grader - altså en fejlmargin på omkring 3, hvilket da må være nogenlunde acceptabelt (jeg tager i hvert fald ikke t-shirt på i dag).
Til eventuelle amatørmeteorologer eller andre som er meget vejrinteressede lover jeg at sende en samlet evaluering af nedennævnte vejrprognose i kommentarer om omkring 5 dage!

mandag den 21. januar 2008
søndag den 20. januar 2008
Solnedgang nr. 171
torsdag den 17. januar 2008
Sommernostalgi
Efterfølgende forsøger jeg at holde masken, stærkt omsværmet af myg, engang i august. Det lyder måske ikke så rart, men set i bakspejlet synes jeg faktisk det var meget hyggeligt. Michael er manden med fingeren på mekanikken.
Til sidst har man selvfølgelig også brug for musik, som passer til dage som i dag – her vil jeg anbefale Ikons "A Line On A Dark Day" fra deres nye single, som kan downloades ganske gratis her.

onsdag den 16. januar 2008
Hov lørdag er vist før tirsdag
tirsdag den 15. januar 2008
Tirsdag
søndag den 13. januar 2008
lørdag den 12. januar 2008
Munchs skrig
Versionerne af skriget er fra Skandinavisk Kunst.


