Vågnede for en times tid siden til en gang hektisk fugleaktivitet uden for mine vinduer. Dette er som sådan helt almindeligt og får det altid til at krible lidt i fingre og kognition i håbet om at man kan nå at tage et fantombillede i det splitsekund hvor en ravn er halv meter fra at banke ind i ens vindue og man nærmest har øjenkontakt. Det sker faktisk jævnligt, men billedet er det ikke lykkedes mig at tage, da mit kamera er for langsomt i betrækket. Mågerne er lidt nemmere, men også lidt mere kedelige, da de jo selv for en dansker er almindelige. Mågerne står ofte stille i luften i mange sekunder af gangen – og netop som jeg skriver dette hænger der fakisk en derude, som lige skal se mig lidt an tror jeg. Det helt specielle ved i dag var dog tre havørne... Først to, som indledningsvis jog rundt efter ravnene og så majestætisk svævede ud over isen og væk mod fastlandet, og øjeblikket efter en enlig, som hurtigt forsvandt ned bag pynten. Faktisk var der for lidt siden endnu en, men jeg har på fornemmelsen at det var den samme enlige igen – i hvert fald forsvandt den hurtigt samme vej. Der noget helt fantastisk ved dette syn, som jeg pt. ikke lige kan sætte ord på. Billederne #1 måge, #2 snyd (de to havørne klippet og forstørret), #3 solen på vej op, #4 en stump video af de to havørne (den ene flyver ud af billedet oppe i højre hjørne, mens den anden fra cirka midten svæver ned mod venstre bund med en ravn lidt over - hastigheden er reduceret en smule), #5 og #6 de to havørne på vej væk, #7 den enlige svale (joh, jeg ved da godt det er en havørn), #8 mere sol. Problemet ved en morgenfotograferingsseance som denne (hvor man ikke helt har fået tøj på, har vinduerne åbne og termometeret står på 12 minusgrader) er at det hurtigt bliver noget køligt...
mandag den 4. februar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar