Endnu en iskold dag - ja, faktisk så kold så mit termometer er stået af! Efter forudsigelserne byder de kommende dage på meget mere af samme skuffe, så mon ikke snart sejlrenden derude lukker til - og hvem ved, måske kan man en dag inden for overskuelig fremtid spadsere en søndagstur over til en af naboøerne, måske endda helt over til selve Grønland!? Kloge hoveder fortæller at det er den koldeste vinter i mange mange år og at det i tidligere tider faktisk var muligt at passere isen over til fastlandet.I den forbindelse er det utroligt at opleve hvordan ens udsigt konstant ændres og hvordan man sidder med en følelse af at hver dag er unik (jeg hader det ord). Når jeg tænker tilbage på København og 32 kedsommelige og ens gråvejrsdage i rap er dette noget af en kontrast (når det så ikke er gråt i København opdager man det alligevel ikke for man kan jo kun se de der 10 meter over på naboejendommen - og skulle solen endelig bryde igennem smoggen så trækker man gardinerne for så man kan se fjernsynet)... I den senere tid er det dog ikke kun udsigten, som har ændret sig. Jeg har egentlig først lagt rigtigt mærke til det i dag (selvom jeg ubevidst føler at jeg har været opmærksom på det i længere tid), men her er helt og aldeles stille. Før isen pakkede havet ind var her en konstant rumlen og skvulpen - og selvfølgelig også motorstøj fra de mange både som passerede forbi. Nu giver fuglene lidt lyde fra sig i ny og næ, vinden måske også, og er man uheldig kommer der måske en bil forbi en gang sådan cirka hver tredje time - men ellers er der bare absolut stilhed. Åbner man vinduet og lytter får man fornemmelsen af at man kan høre en knappenål falde til jorden - også selvom den faldt et sted på den anden side af kloden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar