Ja, billederne taler for sig selv - det er blevet sol og sommer, og når man taler om sol og sommer i Grønland kommer man ikke uden om myggen (eller rettere myggene)... Disse ubeskriveligt irriterende bæster findes overalt i sådan lidt forskellige varianter. I nærgåenhed kan de bedst beskrives som en sømand, der er kommet i havn for første gang i 25 år. Specielt de fluelignende myg er infamt irriterende - godt nok bider de ikke så meget, til gengæld flyver de direkte ind i enhver blottet kropsåbning og de behøver blot et splitsekund. Ind i øret, i øjnet eller op i næsen hører til hverdagskosten, mens direkte ned i luftvejene er lidt mere sjældent. Selvom myggen ved denne metode med sikkerhed aldrig kommer op og ud i det fri igen, så er jeg sikker på at den får en eller anden form for morskab ud af de langvarige og særdeles ubehagelige hosteanfald dette medfører.
mandag den 21. juli 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar