Rundt om Maniitsoq-øen

Fik i går endelig sejlet hele vejen rundt om Maniitsoq-øen (en tur på rundt regnet 40 km - lidt mere sikkert med mine omveje). Denne sejltur forløb på årets hidtil varmeste sommerdag med temperaturer lige i underkanten af 20 grader - og selv den svage vind var lun, noget som indtil videre har været en sjældenhed. Det med vinden er en klar fordel når man sejler, idet det ellers kan blive en meget kold fornøjelse, ikke mindst når man sejler hurtigt selvfølgelig, men også når man er passager (i hvert fald i min båd). Hele vejen op forbi Kin of Sal-øen med sine to karakteristiske fjelde var det ren idyl med relativt roligt vande, men herefter ventede der en usandsynlig negativ overraskelse og turen over til Angmarqoq (sundet mellem Maniitsoq og Hamborgerland) plus ned forbi Kangerdluk-fjorden, blev absolut ikke nogen fornøjelsestur. Pludselig kom Johanne og undertegnede ind i et stykke med bølger ude fra det store åbne - og det var ikke bare en enkelt bølge hist og her, men et vedvarende bombardement af rigtigt ubehagelige og småskummende bølger, der bare kom bragende med et par meters mellemrum. Her fik jeg virkelig sat alle mine evner som søfarer på prøve og oveni var alle musklerne i min krop spændte som en flitsbue. Jeg klarede det såmænd meget godt tror jeg nok - måtte dybt koncentreret konstant læse bølgerne og krydse op og ned og på kryds og tværs. Fy for dén siger jeg bare, det er ikke noget jeg skal prøve igen sådan lige foreløbig (og ærlig talt helst aldrig nogensinde)! Efter en lille evighed på ca. en time nåede vi til sidst endelig roligt vande ovre efter Kangerdluk-fjorden et sted, og da de ubehagelige bølger ebbede ud i noget lidt mere behageligt (og jeg rent faktisk turde se opad og ikke hen) havde vi en flot oplevelse med en havørn som roterede i rundkreds lige over hovederne på os. Det sidste stykke rundt og tilbage til Maniitsoq var helt uden bølger (bortset fra dem de andre både laver) og jeg tror nu jeg ved hvad følelsen at svæve på en sky betyder - det var i hvert fald nogenlunde sådan jeg oplevede det sidste stykke hjem.
Fotograferingsfølelsen var der ikke rigtigt, men lidt billeder blev det da alligevel til. #1 Turen rundt (klik på billedet for større udgave), #2 En af Pattefjeldets spidser fra syd/vest (den lille klat oppe over toppen er faktisk endnu en havørn, men det kræver vist meget godt syn på dette billede), #3 Panorama over Pattefjeldet, #4 Forventningsfuld søfarer (og uanende), #5 Førsteindtryk af Kin of Sal, #6 og #7 Mere af samme skuffe fra forskellige vinkler, #8 Maniitsoq-øen i læ af Kin of Sal (i næste øjeblik bryder helvede løs), #9 Efter det værste med udsigt til Hamborgerland, #10 Pattefjeldet fra den modsatte side (ca. nord/vest), #11 Fjeldslette på Hamborgerland, #12 Mere Hamborgerland, #13 Havørnen (desværre stadig uden zoom), #14 Johanne med syd/øst-spidsen af Hamborgerland i forgrunden og Grønland i baggrunden, #15 Ditto (dog uden Johanne), #16 Farvel til Hamborgerland og hjemad.