Pillearbejde

I mit vikarierende virke som professionel medicinophælder er jeg stødt på mange pilleindpakninger... Nogle på godt fordi man lynhurtigt bliver glad for eksempelvis pakke- eller pillestørrelse, mængde og design, andre på ondt på grund af det modsatte. Såkaldte blisterpakker er specielt irriterende. For det første indeholder de ofte meget få piller i ekstremt meget indpakning, for det andet er hver eneste pille pakket ind i sølvpapir som man så skal sidde og fedte med. Det er ikke bare frås på ressourcesiden, men de farer ofte også rundt i lokalet som en smutmandel og så får man efter et stykke tid også ondt i fingerspidserne, ligesom det tager en evighed når man doserer større mængder. Inspirationen til dette indlæg kommer af at jeg for et par dage siden stødte på det hidtil værste eksempel på medicinsk antibrugervenlighed i min, dog, indtil videre korte karriere som sygeplejerske. Faktisk skulle jeg ikke dosere denne specifikke smeltetablet, blot skaffe nogle af vejen, da de var returgods fra en patient. Først forsøgte jeg at klikke én ud, dernæst én anden, men indtil videre (dvs. over et par dage) har jeg ikke haft held. Jeg har trykket på kryds og på tværs, i kort og i lang tid, men lige lidt hjælper det. Eksterne hjælpemidler (fx en saks) kunne formentlig gøre en forskel, men det vil både være ekstra besværligt og også en form for snyd synes jeg, da jeg er sikker på at indpakningen er designet og beregnet til almindelig fingeråbning (måske er målgruppen dog blot "ellers fysisk raske under 40 år med fuld fingerkraft").
Som det fremgår hedder det omtalte præparat Mirtazapin 15 mg og er fabrikeret af producenten Actavis (læs mere her). Om der rent faktisk er noget bag den flotte indpakning vides i skrivende stund ikke.